Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

S vil forbyde lærernes rygerum

Socialdemokraterne vil have totalt forbud mod røg i folkeskolen, også for lærerne. Forbudet skal få færre unge til at begynde at ryge, men tanken bliver mødt med skepsis og modstand i andre partier. Et forbud kan få rygerne til at gå på gaden.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
27. maj 2008, kl. 13:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I dag kan skolerne indrette rygerum til lærere og andre ansatte, mens eleverne slet ikke må ryge på skolens område.

Politiken

"Vi ved, at de år, hvor børnene går i folkeskolen, også er de år, de får lyst til at eksperimentere med at ryge. Vi vil gøre alt for at forebygge, at børn ryger den første cigaret, og de voksne er rollemodeller på godt og ondt. Derfor ønsker vi et totalt rygeforbud", siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, til Politiken.

Skepsis blandt andre partier

Socialdemokraterne henviser til en ph.d.-undersøgelse, der viser, at færre børn og unge ryger i lande med totalt forbud i folkeskolen.

I undersøgelsen har kandidat i folkesundhedsvidenskab Christina W. Schnohr sammenholdt antallet af rygere mellem 13 og 15 år med rygereglerne i 28 lande. Men hun understreger over for avisen, at undersøgelsen ikke kan afsløre, om det er rygereglerne, der giver færre rygere blandt de helt unge i lande med forbud.

Uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen (V) peger på, at kommunerne har selvstyre, og at mange kommuner allerede har valgt at have totalt rygeforbud på skolerne. Hun mener derfor ikke, at det er noget landspolitikerne skal blande sig i. Også den radikale Marianne Jelved er skeptisk, og Dansk Folkeparti er afvisende over for Socialdemokraternes forslag.

Rygerum sender et forkert signal

Spørgsmålet er, om et forbud mod at ryge på skolen, ikke blot vil få lærerne til at gå ud på gaden.

"Vi kan ikke bestemme, at de ikke må gå på gaden. Men vi kan sende et meget tydeligt signal om, at rygning ikke accepteres på skolens grund. Det er klare signaler, der skal til for at forhindre børn i tage den første smøg", siger Christine Antorini til folkeskolen.dk.

Selv om eleverne ikke ser lærere ryge på skolerne i dag, sender et særligt lokale til rygerne alligevel et forkert signal, mener hun.

"Rygerum fortæller eleverne, at så snart de bliver voksne, får de et lokale til at ryge", siger Christine Antorini.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

S vil forbyde lærernes rygerum

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS