S: Nationale test skal evalueres

"Allerede i dag bruger de fleste lærere test i folkeskolen. Der findes velafprøvede standardiserede diagnostiske test - især i dansk og matematik - som netop har til formål at tjekke, om det enkelte barn har nået det forventede niveau. Men testene bruges meget forskelligt; nogle lærere bruger kun test ganske sporadisk, og der sker ikke en løbende vidensdeling om anvendelse og især opfølgning på test i forhold til det enkelte barn", hedder det i udspillet 'En ambitiøs og fælles folkeskole', der lægger op til, at eleverne skal testes i dansk, matematik, engelsk, biologi, fysik/kemi og geografi.

Rigtigt udformede test er et nyttigt pædagogisk redskab, der hurtigt kan identificere, hvor det enkelte barn kan have nogle faglige problemer, mener Socialdemokraterne.

"Det giver et ensartet grundlag for en fælles drøftelse mellem lærerne, eleven og forældrene om, hvordan barnet kan blive hjulpet videre. Samtidig giver nationale test en mulighed for at blive bedre til at lære fra de skoler og klasser, hvor man virkelig skaber gode resultater i undervisningen. Men hele forudsætningen for, at test kan bruges som et individuelt redskab, er, at resultaterne ikke offentliggøres, for det kan føre til en uhensigtsmæssig rangordning af elever eller skoler", skriver Socialdemokraterne.

Det er også et krav fra partiet, at de nationale test bliver evalueret efter tre år hvordan virkede testene, og hvordan gør man dem bedre?

Partiet mener også , der er behov for at se på metoderne i undervisningen.

"Lærernes metodefrihed har spillet en meget vigtig rolle i kampen mod den 'sorte' skole, der var præget af kæft, trit og retning. Metodefriheden har samtidig haft afgørende betydning for udvikling af nye undervisningsformer. Det var helt nødvendigt i en tid uden den store viden om, hvad der kendetegner god undervisning. Men i de mange år, der er gået siden, er der ikke sket den nødvendige forskningsbaserede evaluering af undervisningsmetoderne, for eksempel i forhold til forskellige grupper af elever."

I Danmark er denne type pædagogisk forskning forsvindende lille. Kun knap henholdsvis ti og to procent af midlerne til pædagogiske forskning anvendes på folkeskolen og førskoleområdet, fremhæves det i udspillet.

"Det er uacceptabelt, når Danmark sammenlignet med vores nordiske naboer ikke tilnærmelsesvis er lige så god til at give alle unge et tilstrækkeligt højt fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Ved at styrke forskningen styrker vi også lærernes metodefrihed, så valg af undervisningsformer træffes på et forskningsmæssigt kvalificeret grundlag. Det giver læreren en større sikkerhed i sin undervisning."