Også Danmarks Lærerforening mener, at aftalen om kommunernes økonomi er på kant med folkeskoleforliget. Ifølge aftalen er regering og kommuner nemlig enige om at bruge holddannelse på tværs af klasserne til at nedbringe driftsudgifterne per elev. I den netop vedtagne folkeskolelov, er holdannelse på tværs af klasser og trin noget, man kan anvende af pædagogiske eller praktiske årsager og på baggrund af lærerens evaluering af elevernes faglige standpunkt - ikke af økonomiske årsager.
"I en tid med et stigende elevtal, og hvor vi taler om at styrke både fagligheden og folkeskolens mulighed for at bryde den negative sociale arv gennem en større rummelighed, er det beskæmmende, at regeringen i økonomiaftalen direkte peger på folkeskoleområdet som et område, hvor udgifterne pr. elev - de såkaldte enhedsomkostninger - skal nedbringes", siger den socialdemokratiske skoleordfører Carsten Hansen til Danmarks Radio.
Socialdemokratiet var en del af folkeskoleforliget, og Carsten Hansen kræver nu finansminister Thor Pedersen i samråd om aftaleteksten.
S: Kommuneaftalen strider mod folkeskoleloven
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.