"Det står lysende klart for enhver, der har deltaget i folkeskolelovforhandlingerne, at vi ikke ville have bindende læseplaner. Vi vil bevare lærernes metodefrihed", siger Socialdemokraternes skoleordfører. Pernille Blach Hansen. Hun ser en kanon over forfatterskaber som et skridt på vejen mod bindende læseplaner, og det er hun blevet yderligere bekræftet i, når hun har hørt den konservative ordfører Helle Sjelle og Dansk Folkepartis Louise Frevert udtale sig. Socialdemokraterne er indbudt til møde med undervisningsministeren om den kanon over forfattere, eleverne skal stifte bekendtskab med, som hun vil skrive ind i de bindende slutmål for folkeskolen:
"Der vil vi selvfølgelig sige, at det kan hun efter vores opfattelse ikke gøre, og det forventer jeg så, at ministeren vil forholde sig til".
Pernille Blach Hansen har ikke på noget tidspunkt været imod det, der var ministerens oprindelige plan med kanonudvalget, nemlig en vejledende liste over forfattere, som anbefales inddraget i danskundervisningen:
"Men det er absurd at tro, at nogen kan lave 'Listen' over forfattere, der bør læses", siger hun.
S: En kanon vil være i strid med folkeskoleforliget
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.