Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Rytmik og sjov

Klik for at skrive manchettekst.

Solveig Andersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Materialet indeholder 11 bevægelsessange og henvender sig til børn i alderen tre-ni år. De 11 sange følges af ideer til at indlære rytmer, noder og melodispil på en sjov og legende måde. Ved hver sang er der legeforslag, spilleforslag og noter om, hvad sangen udvikler, og hvilken aldersgruppe den kan anvendes til. Den store bevidsthed om, præcis hvilke færdigheder og evner forfatteren ønsker at udvikle og træne med hvilke øvelser, er en af bogens styrkesider. Eleverne kan med disse sange og øvelser helt sikkert tilegne sig en mængde musikalske begreber, samtidig med at de har det sjovt.

Titel: Rytmik og sjov

Forfatter: Dorte Nørgaard

Pris: 180 kroner

Sider: 48 sider

Type: Bog med cd

Forlag: Dansk Sang

Sangene er anvendelige og enkle, og teksten fortæller ofte, hvad børnene skal gøre. Forfatteren er opmærksom på børnenes generelle udvikling - ikke kun den musikalske - for eksempel hvad der styrker motorikken og fantasien, og at et barn kan blive bange for hajer, selvom det er en leg.

De anvendte instrumenter er musikrør og murerspande. Murerspandene er en god ide, de er billige, anvendelige og holdbare - også når børnene slår til.

Musikrør eller boomwhackers er små kulørte plasticrør i alle regnbuens farver og med forskellige længder og derfor forskellige toner. De kan bruges til såvel rytmespil som melodispil, hvis man har mange forskellige, for eksempel c-durens skalatoner. Dorte Nørgaard giver i bogen anvisninger på, hvordan boomwhackers kan anvendes.

Sangene er indspillet på en vedlagt cd på en irriterende, friskfyragtig sangmåde. På en eller anden måde føles det nedvurderende over for børn og lærer, "Ih, hvor har vi det sjovt-agtigt", og passer på den måde ikke til bogens sange, lege og øvelser, der bestemt tager børnene alvorligt. Men smag og behag er forskelligt, og andre vil måske føle indspilningen igangsættende, og den kan jo altid bruges til at indlære sangene.  

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rytmik og sjov

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS