Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Rundt om Øresund

– Historien gennem 1000 år

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Titlen til denne bog er meget velvalgt, for vi kommer hele vejen rundt og en sviptur til Hven. Der er således mulighed for at lære lidt om det gamle Danmark, også det, som er besat af svenskerne, men dog nu landfast med moderlandet.

Øresundsforbindelsen er en realitet, selv om det rent økonomisk ikke går alt for godt og relativt set ikke kommer på siden af den danske stats pengemaskine indtil 1857: Øre­sunds­tolden som i øvrigt skulle betales også af skibe, som sejlede gennem et af bælterne. Her lå vagtskibe for at stoppe eventuelle snydere en detalje, som sjældent nævnes, hvorfor mangen en skoleelev gennem tiden har kunnet undre sig over, hvorfor »de fleste skibe altid (har) villet igennem Øresund«, som det også nævnes i denne bog.

Tekst og illustrationer fører læseren dels gennem historien, dels til mange og mangeartede lokaliteter langs begge sundets kyster, og der berettes om mangt og meget fra sildemarkedet i Skanør til det royale møde på den næsten færdige bro i 1999. Så meget fortælles, at det hele bliver noget kalejdoskopisk, så bogen enten kan benyttes til at give indtrykket heraf eller som en grundbog i farvandets historie med afsæt til mange forskellige emner at fordybe sig i. Blandt de talrige nedslagspunkter kan nævnes: Rungstedlund med Karen Blixen og Marilyn Monroe på besøg, heksebrændinger som følge af »Køge Huskors«, diverse krige, herunder svenskekrigene og gøngerne, ud­valgte slotte og klostre, Tyge Brahe, Køben­havn i den florissante tid og tjeneste­pigers vilkår omkring år 1900.

Det overordnede emne er naturligvis især relevant for skoler ved sundet, men mange af historierne har længere rækkevidde, så bogen også vil kunne bruges andre steder og supplerende i forskellige sammenhænge.

Illustrationerne er ligeså mangeartede, og i det hele er det et flot og indbydende undervisningsmateriale. Sidst er en kort lærervejledning, medielister og et fornuftigt og overskueligt register.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rundt om Øresund

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS