Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Rullende bibliotek får udskolingselever til at læse af lyst

Skolebibliotekar og læsevejleder på Gungehusskolen i Hvidovre besøger udskolingsklasserne og fortæller om ungdomslitteratur. De har rullende bibliotek med og lader det stå i klassen i seks til syv uger. Det får de unge til at læse af lyst.

Foto: iStock
Helle Lauritsen
1 kommentar
22. februar 2011, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Hvordan får vi de unge til at læse af lyst, spurgte læsevejleder Rie Borre Larsen og skolebibliotekar Anja Kjær ofte hinanden, da de for halvandet år siden meldte sig til en konference om "De store læsere". Her blev de næsten blæst omkuld af Politikens anmelder, der levende fortalte om gode nye ungdomsbøger.

"Vi fik lyst til at læse bøgerne selv og til at give vores begejstring videre. Vi besluttede, at hvis de store elever ikke ville komme til bøgerne, så måtte bøgerne komme til dem", fortæller læsevejleder Rie Borre Larsen.

Derfor oprettede de et lille rullende bibliotek med ungdomsbøger. De besøgte en klasse og fortalte med begejstring om deres egen oplevelse med nogle af bøgerne. Det smittede.

"Vi har besøgt tre klasser nu, og eleverne stormer mod det lille bibliotek, vi har med. Vi har selv haft store oplevelser med at læse nye bøger for unge. Vi har unge forfattere med og tegneserier, så der er noget for enhver smag", siger Rie Borre Larsen.

Det rullende bibliotek står 6-7 uger i klassen, så eleverne kan nå at læse flere af bøgerne.

"Vi oplever, at klasser nu snakker om bøger, de har læst. Nogle af eleverne begynder måske med en tegneserie men bliver lokkket af de andres fortællinger. Vi lægger vægt på, at det er læsning af lyst, så det er ok, at synes, at en bog er kedelig og droppe den. Det er lystlæsning i fritiden og ikke noget, der skal opgives som pensum til afgangsprøven".

Det rullende bibliotek har to eksemplarer af hver bog, så flere kan få den læst og tale sammen om den.

Film og anmelderblog

Læsevejleder og skolebibliotekar besøger en klasse i én til to lektioner. Senere kommer skolebibliotekar Anja Kjær på besøg i klassen igen og fortæller om levende boganmeldelser i form af en lille film, som eleverne kan producere selv.

"Nogle har selv skrevet en lille tekst og lagt musik ind over. Vi besluttede, at vi ikke ville have en almindelig boganmeldelse fra eleverne. Hellere en film eller deres mening på intra. Her har vi oprettet en slags blog, hvor de kan fortælle, at de synes, bogen er lidt langtrukken, men "på side 88 fik jeg et chok". Det inspirerer måske andre til at læse den", siger Rie Borre Larsen.

Hun fortæller, at en del af skolens elever ikke oplever at se deres forældre læse avis eller fordybe sig i en bog. Derfor må lærerne være læsende forbilleder.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rullende bibliotek får udskolingselever til at læse af lyst

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS