Rudimenter af R

Et liv er ved at rinde ud. Rasmus Rask ligger i himmelsengen og har ikke langt igen. Han ærgrer sig, for der er meget, han ville udrette endnu. "En islandsk læsebog om sproglære, en engelsk grammatik for danske, en lappisk grammatik, et bind islandske sagaer" er under udgivelse, og han får heller ikke forberedt sig til sine hebræiske forelæsninger.

Men meget har han udrettet. Et utal af sprog har han studeret, og ikke kun i studerekammeret. I tre store flashback følger vi ham tilbage til den store rejse til Kaukasus, hvor han med livet som indsats indsamler gloser og strukturer fra de sprog, han møder, nok til at kunne analysere sig frem til sammenhænge og sproglige slægtskaber, ingen dengang i 1800-tallets første halvdel havde fundet frem til.

Rasmus søger efter rationelle sammenhænge; drømmeri og ønsketænkning har aldrig interesseret ham. Så den påtrængende biskop - det må være Peter Erasmus Müller - føles anmassende og upassende, sådan som han presser på for at få sprogforskeren til at interessere sig for sit sjæleliv.

Vågekonen optræder Jesper Fårekylling-agtigt og vil have Rask til at sætte punktum. Hans dybe hemmeligheder afsløres for læseren. Hans problemer med det levede liv, kærligheden, han aldrig gav en chance, storhedsvanviddet, den syge ide om, at man vil forgifte ham.

Forfatteren skifter stilfærdigt fortælleinstans, så læseren måske bliver i tvivl om, hvor budskaberne kommer fra, men til gengæld får lov at fornemme feberrusen og de flagrende tanker, der tilsammen tegner et billede af en fragmenteret personlighed. Fortrinligt skrevet. Nok lovlig svær som elevbog. Først og fremmest skal man tage genrebetegnelsen "roman" for pålydende. En god appetitvækker for alle, der vil vide, hvor vores viden om sproget egentlig kommer fra.