Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Roselil og Blomsterkrigen

Klik for at skrive manchettekst.

Jens Raahauge
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Sidste år udgav Josefine Ottesen det ynde- og kraftfulde eventyr 'Roselil og hendes venner', som var en godbid til de store børnehavebørn og skolens yngre klasser. Og sørme om ikke det lykkes at komme med en fortsættelse, der holder den fine stil. I 'Roselil og Blomsterkrigen' bliver det for en sjælden gang vinter i Sommerlandet. Den gamle fedronning bukker under, og en ny skal vælges. Men det fører til intriger fra de sortseende og festskyende småhekse. Og intrigerne fører til krig i Sommerlandet, hvor al vækst går i sort.

Roselil og hendes venner rykker ind i Blomsterlandet som et fredsskabende korps, der formår at få de stridende til at forliges. Farverne, duftene og fuglesangen vender tilbage til Blomsterlandet.

Roselil vinder, ikke som i de gode gamle eventyr et halvt kongerige og en hel prins, selv om hun bliver tilbudt hele dronningeriget Blomsterlandet. Hun siger nej tak til dronningekåringen og vælger at vende hjem til sin hybenbusk for at prinse den med sin ven.

Et sådant nutidigt eventyr er livgivende modgift til tv-nyhederne - både for børnene og den voksne, som læser eventyret højt.

Josefine Ottesen har skrevet bogen i samarbejde med sin fem-årige datter, som jo i mellemtiden må være blevet ældre.

De to har ført os eventyrligt gennem sommer og vinter i Blomsterlandet til vederkvægelse for småbarnssindet. Mon de har mod på at give de lidt større børn livsmod med eventyr fra foråret og efteråret, disse to forunderlige på-vej-årstider? For det vil være synd i et bind 3 at rive Roselil ud af 'de hybens lænker', hun nu har valgt!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Roselil og Blomsterkrigen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS