Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Rønbjerg-forsøg smitter

Annette Wiborg
Start debatten
9. oktober 1997, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Senest fra skoleåret 1999 skal alle elever i Skives skoler gå i skole i 30 timer hver uge. Det bliver resultatet, når Skives byråd i denne uge vedtager et forslag fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en udvidelse af undervisningstiden på alle 11 spor. Samtidig omlægges pasningen i kommunens skolefritidsordning (SFO) til skoleklubber med åbningstid fra klokken 14 til 17, hvorved byrådet kalkulerer med at opnå en besparelse på omkring to millioner kroner. Forudsætningen for besparelsen er, at der sker en reduktion på 50 procent af de børn, der i dag går i SFO. I Rønbjerg skete der en reduktion på hele 75 procent, fordi forældrene valgte at melde deres børn ud af SFO, så de kunne komme direkte hjem efter skoletid klokken 14. Det vil i givet fald betyde færre pædagogstillinger i SFO, da åbningstiden i den nuværende SFO indskrænkes, og de resterende SFO-pædagoger kommer over i skolen i formiddagstimerne. Formanden for undervisningsudvalget i Skive Kommune, socialdemokraten Per Jeppesen, understreger, at det primært er af pædagogiske hensyn, at pasningen omlægges til undervisningstimer og SFO til klub, og at den økonomiske gevinst er usikker:

Folkeskolen nr. 41 1997

- I øjeblikket passes 600 børn i SFO, og hvis der kun kommer 300 børn i klubberne, vil vi opnå en besparelse på to millioner kroner. Men kommer der flere, er vi villige til at tage udgifterne med. Vi har lagt vægt på, at der ikke skal ske forringelser i normeringen. Omlægningen sker ud fra et ønske om, at børnene får mere tid til fordybelse.

- Og uanset om det medfører besparelser eller ej, får vi skabt fundamentet for et ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere - og for et kvalitativt bedre indhold i folkeskolen, siger Per Jeppesen. Skive Kommune har nu bedt de enkelte skoler tage stilling til, hvad der passer netop deres skoler, og fordelingen af lærer- og pædagogtimer vil ske efter aftale med DLF og BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, oplyser Per Jeppesen.

Annette Wiborg er freelancejournalist

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rønbjerg-forsøg smitter

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS