Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Røg og druk på retur blandt de ældste elever

De ældste elever i folkeskolen er ikke så interesserede i at ryge og drikke, som deres jævnaldrende var for få år siden. Det viser årets udgave af Ung i Århus-undersøgelsen.

Henrik Stanek Freelancejournalist
1 kommentar
1. september 2005, kl. 11:44

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført med mellemrum siden 1993. Dengang røg 15 procent af drengene og 13 procent af pigerne fast. I dag er tallet for begge køns vedkommende ni procent.

Download rapporten her

"Der er en restgruppe, som er svære at nå. De går typisk uden for skolens område for at ryge, og det er en gruppe, som vi skal gøre mere for at få fat i. Et forslag kunne være, at man sendte en rygestop-patrulje rundt på skolerne i frikvartererne", siger børn og unge-læge Peter Eie Christensen til Jyllands-Posten.

Andelen af elever, der aldrig har været fulde, er mere end fordoblet siden 1993. Det betyder, at omkring en tredjedel af eleverne i 9. klasse aldrig har oplevet en brandert. Men også her er der en hård kerne. Der er en uændret andel af både piger (12 procent) og drenge (18 procent), der har været fulde flere end 40 gange.

Undersøgelsen kan ikke dokumentere, om årsagen skyldes lovgivningen på området. Men fakta er, at elever fik rygeforbud i skolen i 2001, og at salg af tobak til unge under 16 år ikke har været lovligt siden 2004. Der er også indført aldersbegrænsning i salg af alkohol til unge. I 1998 var grænsen 15 år, men i 2004 blev den ændret til 16 år.

"Der er ingen tvivl om, at forbuddet mod salg af alkohol til børn og unge har virket. Staten har sat en aldersgrænse, og den kan forældrene læne sig op af. Desværre er der stadig en mindre gruppe, der drikker hyppigt, så der er stadig nogle forældre, der ikke tager deres ansvar alvorligt og diskuterer brugen af alkohol igennem med deres børn", siger Peter Eie Christensen, der har været med til at lave undersøgelsen.

Blandt undersøgelsens mindre glædelige budskaber er, at pigerne i vigende grad vurderer, at deres helbred er godt. Der er også en betydelig andel af overvægtige blandt eleverne, hvoraf specielt drenge tilbringer mere tid foran computeren. Undersøgelsen konstaterer også et fald i andelen af elever, der er tilfredse med skolen. Dertil oplyser lidt flere elever end tidligere, at de benytter sig af pjæk.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Røg og druk på retur blandt de ældste elever

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS