Rodet begynderlæsesystem

Skal vi læse er udarbejdet til indskoling, specialundervisning og modtagerklasser. Læsesystemet er inspireret af et hollandsk, som forfatteren har gode erfaringer med.

Eleverne bliver ved brug af materialet guidet til sikker læsning. Forfatteren lover, at den første læsebog kan læses efter et par ugers undervisning. Læsesystemet er opdelt i seks emner som hver tager fire uger. Fremgangsmåden er en hverdagshistorie eller et eventyr, som læses eller fortælles. I hver historie er der fire til seks lydrette ord. Eleverne lærer her at skelne mellem ordets form og dets indhold.

Til historien er der tilknyttet en opgavebog, hvor eleverne lærer at læse ord og skrive bogstaverne. Opgavehæftet er bygget op omkring bogstavshuset. Det hjælper eleverne til den rigtige skriveretning. Der er en hjælpsom prik, hvor skrivningen af et bogstav skal begynde. Der findes tavlekort med billeder fra opgavehæfterne, som kan hænges op i klassen.

Eleverne lærer at se, læse og skrive de små bogstaver. Systemet fokuser på lydrette ord.

Eleverne får deres eget sæt billeder, ordkort og bogstaver, så de har mulighed for at øve sig. Det fungerer som en art puslespil. Der er også opgaver, hvor barnet skal sætte et bogstav ind i et ord.

Det er sandsynligt, at eleverne kan lære at læse efter Betsie Müskens begyndersystem. Men jeg kan ikke anbefale materialet, som jeg har modtaget det. Billeder og ordkort ligger i små åbne plastlommer i en A4mappe og falder ud af lommerne, hvis jeg i et uopmærksomt øjeblik vender mappen forkert. Bogstaverne sidder løst i ringbindets lukkesystem og falder ud, når jeg åbner det. Det rod, der uvilkårligt vil opstå, er ikke fremmende for processen og elevernes koncentration.

Skal materialet anvendes må læreren organisere det anderledes. I vejledningen anbefales det da også, at eleverne kan opbevare det løse i små æsker.

Materialet minder mig om det læsesystem, Læs og forstå, jeg selv havde, da jeg gik i skole i 60'erne. Vi fik en æske med bogstavskort, og læreren styrede hvilke ord, der skulle skrives og lægges ind i låget på kassen. Jeg husker, at meget af tiden gik med at samle bogstaverne og lægge bogstaverne rigtigt tilbage i æsken i alfabetisk orden.

Oversigten i lærermappen er nem at gå til. Muligvis er der lidt mange henvisninger, tidskrævende registreringsark eller kontrolskemaer, som kan afkrydses efter afsluttende opgaver.

Jeg mener endvidere, at det er en mangel, at der ikke er en alfabettavle med både små og store bogstaver. Mange børn har lært at skrive deres navn med stort eller begynde det med et stort bogstav. Derfor skal børnene hurtigt introduceres til de store bogstaver, som de på forhånd ofte kender bedre end de små.