Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ringe anerkendelse af uddannelser er skyld i fald i ansøgertal

De job, man kan få med en professionsbacheloruddannelse, er både meningsfyldte og udfordrende, mener potentielle ansøgere til uddannelserne. Men uddannelserne mangler anerkendelse og prestige, og derfor er ansøgertallet faldende.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
18. december 2008, kl. 14:33

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Fra 2007 til 2008 er søgningen til professionsbacheloruddannelserne faldet med 9 procent. Det er ikke en engangsforeteelese men snarere en fortsættelse af de markante fald, der var i både 2006 og 2007.

Rapporten Analyse af den faldende søgning til professionsbacheloruddannelserne

Den altoverskyggende barriere for ikke at vælge en professionsbacheloruddannelse er den

manglende prestige og anerkendelse, konkluderer en ny rapport, som Capacent Opinion har udarbejdet for Undervisningsministeriet.

"Professionsbacheloruddannelserne mangler generelt status, både hvad angår uddannelsernes indhold og de tilhørende professioner og deraf forventede karrieremuligheder", står der i rapporten.

Massiv negativ medieomtale af toneangivende professionsuddannelser som lærer pædagog og sygeplejerske, spiller en helt afgørende rolle i den manglende prestige.

Flere aktører skal fortælle de positive historier

Rapporten udelukker, at faldet i 2008 kan tilskrives demografi eller alder.

De potentielle studerende har overordnet en positiv opfattelse af de job, man kan varetage med en professionsuddannelse . Uddannelserne giver mulighed for at arbejde med og hjælpe mennesker. De er også positive overfor uddannelsernes balance mellem teori og praksis, og de mener, professionsuddannelserne er nyttige, relevante og udfordrende.

For at vende udviklingen er det afgørende at fokusere på de positive historier. De kan tage afsæt i de forhold, som faktisk motiverer potentielle studerende, foreslås det i rapporten.

Det er især professionshøjskolerne, faglige organisationer, andre interesseorganisationer og Undervisningsministeriet, der dedikeret og tålmodigt skal arbejde for at forbedre uddannelsernes image, konkluderer rapporten.

Men der kan næppe nås at ændre på uddannelsernes dårlige image i løbet af det første halve år af 2009. Der er brug for et langt, sejt træk.

"Jeg vil arbejde endnu hårdere for, at vi får forbedret professionernes image. Det er vigtige uddannelser med høj faglighed, gode udviklingsmuligheder og job, der giver enestående muligheder for at gøre en forskel i andres liv," siger undervisningsminister Bertel Haarder.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ringe anerkendelse af uddannelser er skyld i fald i ansøgertal

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS