Riisager i samråd: Kommunerne kan selv sænke klasseloftet

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil ikke sænke klasseloftet i folkeskolen, selv om en analyse fra tænketanken Cevea viser, at elever fra klasser med færre elever vil klare sig bedre og dermed få en højere livsløn og skabe milliardoverskud for statskassen.

"Hvis vi fra Christiansborg fastsætter centrale normeringer, ja, så fratager vi samtidig de enkelte kommuner og skoler noget af deres selvbestemmelse", sagde undervisnigsministeren i det åbne samråd i Folketingets Undervisningsudvalg i går.

Riisager skal i samråd om mindre klassestørrelser

Jakob Mark: For mange elever i klasserne

Det var SF's Jacob Mark, der havde indkaldt til det åbne samråd på baggrund af tallene i Cevea-analysen.

"Vi kan se, at udviklingen går den fokerte vej. Der er markant flere klasser, hvor der flere end 24 elever, der er såkaldte megaklasser, hvor der sidder flere end 28 elever, og vi kan se på de nyeste tal fra ministeriet, at der fortsat er skoler, der bryder med klasseloftet på 28", sagde Jacob Mark.

Merete Riisager ville dog ikke købe analysen om, at det alene er klassekvotienten, der er bestemmende for, om eleverne klarer sig godt. Hun fremhævede, at dygtige lærere, god skolestruktur og mange andre forhold spiler ind.

"Et lavere klasseloft vil binde ressourcer, som kommunerne i dag selv kan prioritere. Til gengæld er åbenhed og gennemsigtighed meget vigtigt og faktisk hele forudsætningen for en demokratisk debat, og demokratiske beslutninger", lød det fra ministeren.

Gør skoledagen kortere og indfør et klasseloft på 24 elever i alle klasser

Det svar var Jacob Mark ikke tilfreds med:

"Det kan være svært at skulle hjælpe den elev, der er udfordret, samtidig med at man hjælper den elev, der klarer det rigtig godt, og det er svært at undervisningsdifferentiere. Det er også sværere at inkludere, så derfor tror jeg, at det er godt for børnene med mindre klasser", sagde Jacob Mark og kom med et eksempel, fra da han selv underviste en klasse, hvor fem drenge skændtes, mens en pige lå på gulvet og råbte: "Jeg er en blyant".

Jacob Mark henviste til Ceveas analyse, som viser, at de penge, man investerer i at sænke klassekvotienten, kommer ottefold tlbage.

"Havde man sænket klasseloftet for hele den arbejdsstyrke, vi har i dag, så havde man haft et bruttonationalprodukt, som ville være 27 milliarder større", lød det fra SF's gruppeformand, der spurgte ministeren:

"Er ministeren enig i, at det er en rigtig god ide at have lavere klassekvotienter på skolerne?".

"Jeg savner fra Cevea oplysninger om, hvorvidt det at sænke klassekvotienten er den mest oplagte knap at skrue på", svarede Merete Riisager, der mener, at det også vil koste et milliardbeløb at sænke klassekvotiernte til under 22 elever, som hun fremhævede som det mest typiske antal elever i en klasse.

Timss: Klassestørrelse og linjefag betyder ikke noget klart

Ministeren fremhævede, at der er mere end en måde at drive god skole på og gjorde opmærksom på, at kommunerne med hjemmel i folkeskoleloven har ret til at sænke klassekvotienten i de enkelte klasser. Der må være 28 elever i en klasse ved skoleårets begyndelse, så skolerne kan prioritere at have færre elever i andre klasser.

I 2017 havde Kalundborg Kommune en gennemsnitlig klassekvotient på 19,1, mens Vejle havde landet højeste kvotient med 25,4 elever i hver klasse.

Henrik Dahl (LA) stillede et hypotetisk spørgsmål, der gik på, hvad ministeren ville prioritere, hvis der skete et mirakel, så skolerne blev tilført væsentligt flere penge.

"Der er nogle faktorer, der går igen, når vi ser på forskningen. Dygtige lærere kommer altid op som nummer et. Det er vigtigt, at der står en lærer i alle timerne", sagde ministeren, som eksempel på, hvordan hun ville prioritere i det hypotetiske scenarie.