Folkeskolen.dk har gentagne gange spurgt til undervisningsminister Merete Riisagers udpegning af et nyt formandskab, men det har trukket ud, og det bliver ikke på denne side af nytår, oplyser undervisningsminister Merete Riisager nu i en skriftlig kommentar:
"Rådet for Børns Læring spiller en vigtig rolle for, hvordan vi udvikler vores skole. Derfor er det også vigtigt, at vi finder den rette person til at stå i spidsen for arbejdet. Jeg anerkender, at det er en længere proces, som jeg regner med vi finder en løsning på først i det nye år".
I begyndelsen af november stillede undervisningsordfører Annette Lind, Socialdemokraterne, et paragraf 20-spørgsmål: "Hvorfor har ministeren ikke udpeget et nyt råd for børns læring, som burde have været på plads for et halvt år siden, jf. folkeskoleloven?".
Minister har ikke nedsat lovpligtigt råd
Svaret fra Merete Riisager lød: "Regeringen er langt med sine overvejelser om sammensætningen af det nye Rådet for Børns Læring. Jeg orienterer naturligvis forligskredsen, når det endeligt er faldet på plads".
Riisager har stadig ikke fundet sine skolevismænd
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.