Det går den forkerte vej med skolevægring blandt elever med autisme. Da Landsforeningen Autisme tog temperaturen på elevernes trivsel i 2017, kom 32 procent af dem ikke i skole i flere uger, måneder og år. I år er tallet steget til 35 procent, viser forældrenes svar.
Skolevægring et stigende problem blandt elever med autisme
Det har fået Dansk Folkepartis Liselott Blixt til at spørge undervisningsminister Merete Riisager (LA), hvad hendes holdning er til, at flere børn med autisme ikke får mulighed for en veltilrettelagt skolegang med udgangspunkt i deres diagnose.
Merete Riisager kalder resultaterne af undersøgelsen for bekymrende.
"Det er kommunernes ansvar at give elever med autisme i folkeskolen et relevant og fyldestgørende undervisningstilbud og iværksætte den fornødne indsats ved bekymrende fravær", skriver Merete Riisager i sit svar.
Ministeriet understøtter med konsulenter og satspuljeprojekt
Undervisningsministeriet arbejder til stadighed for at understøtte kommuner og skoler i at give børn med autisme et fyldestgørende tilbud i folkeskolen, tilføjer ministeren. Det sker blandt andet gennem det løbende samarbejde med folkeskolens parter og interessenter samt gennem konkrete projekter.
Fem procent af eleverne i autismeundersøgelse er helt uden skoletilbud
"Jeg kan i den forbindelse særligt fremhæve læringskonsulenternes indsats på almen- og specialområdet og konkrete projekter som det igangværende satspuljeprojekt om mestringsforløb for klasser med elever med blandt andet autismes, hvortil der er afsat 18,9 millioner kroner i perioden 2017 til 2020", lyder det fra Merete Riisager.
Kommunerne har ansvaret med at sikre undervisning til eleverne
Liselott Blixt vil også vide, hvordan Merete Riisager vil sikre, at kommunerne lever op til deres ansvar og sikrer børn med autisme den rette undervisning.
Her henviser Merete Riisager til det svar, hun gav, da Liselott Blixt stillede et næsten enslydende spørgsmål i midten af januar, nemlig at det er kommunernes ansvar at sikre undervisning til børn med autisme, der er i den undervisningspligtige alder, og som ønskes optaget i folkeskolen.
Riisager: Bekymrende fravær blandt elever med autisme er kommunernes ansvar
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.