Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Rigtig god litteratur om unge og kræft

Amerikanske John Green har skrevet en rystende god og overraskende morsom roman om unge, der skal dø.

Mette Bechmann Westergaard
Start debatten
22. november 2012, kl. 14:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"En flænge i himlen" hedder John Greens nye roman, og den handler om en ung pige, der skal dø – sådan helt realistisk og uden hverken vampyrer eller engle. Det er en rystende god og overraskende morsom bog, der fortjener den mest ihærdige formidling til både piger og drenge fra 14 år.

Titel: En flænge i himlen

Forfatter: John Green

ISBN: 9788740006841

Pris: 200

Sider: 336

Forlag: Politikens Forlag

16-årige Hazel burde være død for længe siden. Hun er kræftsyg i stadie fire og har for længst passeret det punkt, hvor selv hendes mor har indset, at det er bedst at give slip på livet. Men så indtræffer miraklet: Hazels livsforlængende medicin begynder at virke, og et liv på standby begynder.

For hvad gør man, når man billedligt talt er en granat, hvis lunte er blevet tændt, men bare er lang tid om at gå af? Man isolerer sig med endeløse, fordummende tv-serier, så man sårer så få som muligt, den dag man endelig eksploderer. I hvert fald indtil den dag, hvor kærligheden vader ind i selvhjælpsgruppen i form af en lækker etbenet fyr ved navn Augustus. Så ryger både plan a, b og c samt alle forbehold i øvrigt.

Mødet med Augustus bringer Hazels liv tilbage i spil - der hvor der satses og spilles, tabes og vindes. Og der hvor man skal finde ud af, hvordan en etbenet har sex med en lungekræftpatient med iltslanger i næsen.

John Green har skrevet en rørende bog om døden ved at sætte lys på venskabet, kærligheden, familien og litteraturen. Sentimentaliteten lurer som et grundvilkår under emnet om kræftsyge unge, men det bliver aldrig til følelsesporno, fordi klumpen i halsen hele tiden grines væk af hovedpersonernes fantastiske evne til at få øje på det (somme tider) groteske eller latterlige i deres situation.

Romanen egner sig til indkøb i både folke- og skolebiblioteksregi. De belæste unge vil nyde det ekstra lag i romanen, som udgøres af de mange litterære referencer, men de fleste vil uden forforståelse kunne leve sig ind i Hazels liv og romanens overraskende drejning.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rigtig god litteratur om unge og kræft

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS