Det er forholdsmæssigt næsten dobbelt så mange, som da kommunen søgte ny leder til Vorrevangskolen i foråret. Dengang hørte kommunen fra otte ansøgere. Og for blot to år siden måtte skoledirektør Jens Nygaard udsætte jagten på en ny leder til Sabro-Korsvejskolen efter tre opslag.
Når kommunen nu har større succes, tilskriver Jens Nygaard det blandt andet den bevidste satsning på førlederkurser.
"Stigningen skyldes måske også, at det efterhånden er kommet frem, at vi arbejder meget med ledelsesstruktur og udvikling", siger han til Århus Stiftstidende.
For eksempel begyndte Århus Kommune ved årsskiftet et forsøg på fem skoler, som alle har fået penge til at ansætte en administrativ leder i den øverste skoleledelse.
En af de 43 ansøgere kommer i øvrigt til at afløse Jens Færk på Skaade Skole. Jens Færk har dog ikke arbejdet på skolen, siden han blev formand for Lederforeningen for fire år siden. De to andre ledige stillinger er på den lille Elev Skole og på Møllevangskolen.
Rift om at blive skoleleder i Århus
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.