I anledning af FN's ti år for Menneskerettighedsundervisning (1995-2005), har Det Danske Center for Menneskerettigheder sammen med Undervisningsministeriet lavet en handlingsplan for, hvordan skoler kan styrke undervisning i menneskerettigheder. Handlingsplanen blev præsenteret af Ole Vig Jensen på et pressemøde i sidste uge.
Ministeriet og centret har lavet en bibliografi over materialer, der kan bruges i undervisningen. Og på Gyldendal udkommer 'Menneskerettigheder - en grundbog' og 'Ret mig her og ret mig der' en bog om børn og unges pligter og rettigheder i Danmark. Materialerne kan bruges i folkeskolens ældste klasser.
Udover det skriftlige vil den danske indsats også byde på kurser på blandt andet lærerseminarier, Danmarks Lærerhøjskole og pædagogiske centraler. Efteruddannelsen af lærerne skal danne baggrund for undervisningsforløb og udviklingsarbejder om menneskerettigheder på skoler landet over.
Rettigheder på skemaet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.