"Restesafari" er endnu et indslag i den række af bøger, der for tiden udgives for at få forbrugerne til at tænke på miljøet i forbindelse med den daglige madlavning.
Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj-Husum, har foretaget en rundspørge blandt 100 københavnere om deres vaner i forbindelse med kassering af mad. Resultaterne heraf danner baggrund for bogens første afsnit, hvor vi også får viden om holdbarhed, opbevaring, genopvarmning og hygiejne, hvilket i særdeleshed er vigtigt, når der tales om anvendelse af rester.
Det anbefales, at man ikke går for meget op i, præcis hvilke ingredienser en opskrift kræver, men bruger, hvad køleskabet indeholder. Da dette kræver viden og kreativitet, hjælpes læseren af en oversigt over råvarer, som kan erstatte hinanden, og den danner udgangspunkt for bogens opskrifter. Ideen er god, men desværre ikke helt gennemarbejdet. For eksempel i kategorien "Fede grøntsager": "Aubergine, fersken, avocado, mango, banan (lang tilberedningstid ved middelvarme)" er det svært at se, hvordan disse råvarer kan erstatte hinanden, og hvem tænker mon på at give en avocado "lang tilberedningstid"?
Ellers gives der gode ideer til genbrug af brødrester, kartoffel- og grønsagsrester, osterester - ja, snart sagt alle rester, men når det kommer til rester af afskåret pålæg, bevæger vi os på grænsen af, hvad der er værd at genanvende - også for helbredets skyld. Men æbleskrog i sovsen og friturestegning af kartoffelskræller er kreative forslag til de mere traditionelle og af den knap så unge del af læserne velkendte genbrugsideer - om end 1 liter fritureolie til at stege kartoffelskræller i ikke lige lyder som et miljøspareråd.
Sluttelig skal læseren selv oversætte forfatterens gentagne brug af "indvolde" til "indmad".
Restesafari
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.