Religionslærerne skal tage stilling til sommerens eksamen

Dilemmaet er åbenlyst og vokser dag for dag parallelt med elevernes faglige efterslæb.

På den ene side er der lærere, forældre og elever, der spørger, om det det overhovedet er rimeligt at sende elever til prøve i kristendomskundskabtil sommer med de store huller og mangler i fagligheden, som corona-nedlukningerne hidtil har medført - ovenikøbet i et fag, der i forvejen har været nedprioriteret under nedlukningerne?

Men på den anden side er der også lærere, forældre og elever, der spørger, om det overhovedet er rimeligt at snyde eleverne for den erfaring og ballast, det giver dem, at have prøvet kræfter med pensum ved eksamensbordet.

Dilemmaet er velkendt og i stigende grad genstand for intense overvejelser i Børne- og Undervisningsministeriet. Til brug for overvejelserne er Danmarks Lærerforening netop nu i gang med at indsamle anbefalinger fra folkeskolelærernes forskellige faglige foreninger, inden det hele sendes videre til ministeriet, der skal træffe den endelige beslutning.

Fagligt efterslæb

Med i bunken vil også være en udtalelse fra Religionslærerforeningen, der på lørdag på et bestyrelsesmøde skal diskutere dilemmaet og gøre op med sig selv, hvordan man vil anbefale, at ministeriet forholder sig til sommerens eksamen.

Formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, er ikke i tvivl om, at corona-nedlukningerne har medført et fagligt efterslæb, som vil kunne stille de elever, der går til prøve til sommer, dårligere end normalt.

"Men jeg er nødt til først at drøfte med de andre i bestyrelsen, hvilke konsekvenser det skal have, før vi melder noget ud", siger John Rydahl.

Minister om eksamen: Vi har hørt jer

Lærer og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/religion, Janne Skovbjerg, er også medlem af bestyrelsen i Religionslærerforeningen - og hun lægger ikke skjul på, hvilke synspunkter hun tager med til bestyrelsesmødet lørdag.

"Jeg mener, at vi skal gennemføre prøven i en eller anden form - selvfølgelig alt efter hvor længe nedlukningen varer. Men det skal være i en reduceret form", siger hun.

Janne Skovbjerg henviser til sin egen søn, der efter sommerferien startede i gymnasiet.

"Vi frarøver dem det"

"Nu står de og skal pludselig op til to eksaminer, der tæller med i det endelige regnskab - og de har aldrig prøvet det. Vi frarøver dem det, og det synes jeg simpelthen ikke, vi kan være bekendt".

Men omvendt er hun helt bevidst om, at det heller ikke går an at køre med fuld eksamen og fulde opgivelseskrav.

"Det kan vi simpelthen ikke, hverken for eleverne eller for lærerne - vi har jo ikke været igennem det stof, vi skal igennem. Hvis jeg sad i ministerens stol lige nu, så ville jeg fx slække på kravene til kildetyper og på krav til, hvor stort et pensum, eleverne skal have været igennem", siger Janne Skovbjerg.

Alternativt kunne ministeren overveje, om man måske skulle skrue ned på antallet af prøver, påpeger hun.

Minister vil give skoleledere lov til at aflyse valgfagsprøver

"Måske er det allervigtigste for eleverne at komme op i dansk og matematik, for der er jo nogle optagelseskrav til erhvervsskolerne. Men jeg ville samtidig være meget ked af, hvis man bare siger, at så sløjfer vi udtræksfagene. Hvad skal vi så lave resten af året? Så min indstilling er klart, at man skal gennemføre prøverne i et eller andet omfang - under forudsætning af, at vi snart kommer tilbage", siger Janne Skovbjerg - og tilføjer:

"Noget skal der ske. Vi kan ikke bare lade som ingenting. Vores elever har været hjemme så utroligt længe i løbet af 8. og 9. klasse. Det er simpelthen ikke rimelige vilkår for børnene".