På det generelle niveau har Religionslærerforeningen en række indsigelser mod de nye Fælles Mål for faget Kristendomskundskab. Det fremgår af foreningens høringssvar:
"Helt overordnet er vi noget betænkelige ved konsekvenserne af den tiltagende målstyring af undervisningen, som har pågået siden Fælles Mål 2004 (jf. bilag - til højre for artiklen), da den risikerer at komme til at indsnævre fagligheden og dermed den differentiering i hele vidensfeltet, som den opvoksende generation skal videreføre og udvikle samfundet på basis af".
Foreningen opfordrer til en problematisering af den indsnævring.
"Også i relation til den implicitte indskrænkning af lærernes didaktiske råderum - jf. især de meget snævre 'løbegårde', der er stillet op i specielt naturfagene, men også i fag som dansk, engelsk og idræt", skriver Religionslærerforeningen i sit høringssvar.
Fælles Mål: Forenkling bliver firedobling
Udtryk for markedsgørelse
Det er gennemgående for de nye mål, at de fokuserer på de kompetencer, som eleverne skal opnå i stedet for, hvad der skal undervises i - det er ifølge religionslærerforeningen ikke uproblematisk:
"Derudover ser vi omlægningen af målformuleringerne til kompetenceterminologi som udtryk for en markedsgørelse af dannelsestænkningen i skolen, så dens arbejde lettere lader sig rette ind efter eksterne behov, hvilket fjerner fokus fra de elementære indsigter i, hvad det vil sige at være menneske i verden, fordi viden og færdigheder skal være nyttige på markedspladsen".
På trods af forbeholdende er foreningen på tre områder positiv i forhold til målene: "- Omlægningen af mål for undervisningen til mål for elevernes læring
- At faget samlet set stort set ikke er blevet belemret med flere målformuleringer, end vi har i dag, selv om der lå noget ganske andet i den udmeldte matrix for målformuleringer.
- At målformuleringerne synes at understøtte intentioner i fagformålet."
Fokus på få mål i Kristendomskundskab
Læseplan med metodeanvisning
Læseplanen til fagets rolle er ifølge Religionslærerforeningen under forandring - og ikke til det bedre.
"I den traditionelle terminologi angiver en læseplan indholdet af undervisningen, men siden Fælles Mål 2004 har der været en kedelig tendens i retning af, at ministeriets vejledende læseplaner tillige indeholder metodeanvisninger for undervisningens progression op gennem skoleforløbet", skriver foreningen og fortsætter:
"Det er også i nogen grad tilfældet i det aktuelle høringsudkast, hvilket på trods af inddelingen i underemner, som vi er positive overfor, hæmmer overblikket over indholdet af de enkelte kompetenceområder og dermed den udmeldte intention om, at faghæfterne fremover i højere grad end tidligere skulle komme til at fungere som egentlige planlægningsværktøjer for lærerne".
Religionslærerne: Målstyring risikerer at indsnævre fagligheden
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.