Det er svært at undervise i kristendomskundskab, skriver Lars Qvortrup, og når en universitetslektor skriver det, så skal det nok passe! Religionslærerforeningen fejrer sit 100-års-jubilæum ved at udgive en religionslærerhåndbog, som skal vise os »vejen« frem mod en uoverskuelig fremtid, hvor vi mødes af modsatrettede krav og tendenser. Samtidig har Undervisningsministeriet udgivet nogle bindende trinmål, som læreren også skal sætte sig ind i.
Heldigvis er vi godt hjulpet med denne meget konkrete artikelsamling, hvor der er konkrete undervisningsforløb til både yngste, mellemste og ældste klassetrin, som er lige til at bruge, eller man kan lade sig inspirere af dem. Ydermere er der nogle rigtig gode signalementer af det nye faghæfte, som fagkonsulenten har skrevet, og så har Lars Qvortrup, Peter Green Sørensen og Hans Krab Koed hver skrevet om deres syn på religion, og om hvordan man kan undervise i det. Afslutningsvis har man bedt Erik Meier Carlsen, Michael Rothstein, Steen Hildebrandt og Karen Schousboe se i krystalkuglen og give deres bud på, hvad faget hedder, og hvordan det ser ud om ti år, hvilket er virkelig spændende læsning. For er der et fag, der er i forandring, og som altid debatteres, så er det faget kristendomskundskab, og sådan skal det nok blive ved med at være.
Det er en meget velkommen og velfortjent fornyelse af den forrige religionslærerhåndbog, og jeg håber, den vil blive brugt flittigt af lærere i folkeskolen og ikke mindst på landets lærerseminarier. Stort til lykke med jubilæet og til et fag, der har maget at forandre sig, således at fagets indhold bliver ved med at være aktuelt og vedkommende for eleverne.
Religionslærerens håndbog
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.