Religioner i Danmark / Livsfilosofi og etik / Introduktion til »Religioner i verden« / Elevernes arbejdsbog

Religionernes verden er mangfoldig, spændende og kompleks. Aldrig før har det været så vigtigt, at vi har en forståelse for andre kulturer, religioner og levevis. Den danske folkekirke har ikke længere monopol på, hvad danskeren skal tro og tænke. Alle selvfølgelighederne er forsvundet i det moderne samfund, og det er i dag vigtigt, at man som ungt menneske er søgende i forhold til identitet og livsværdier. Derfor kan jeg kun finde det glædeligt, at de sidste bøger i undervisningsserien nu er udkommet. Der er i alt seks grundbøger i serien, en lærervejledning og et elevarbejdshæfte, som alle henvender sig til elever i folkeskolens ældste klasser.

Her gives der en let og spændende indgang til de enkelte religioner: islam, buddhisme og sikhisme, hinduisme; samt de mere bredt favnende bøger: »Religioner i Danmark«, »Livsfilosofi og etik« samt »Hvad er religion«. Umiddelbart kan det synes underligt, at der ikke er en særskilt bog om kristendommen, og her særligt den danske folkekirke, selv om der står en del om, hvad kristendom i Danmark er i forhold til forskellige frikirker, Jehovas Vidner, den romersk-katolske kirke og udenlandske kirker. Hvorfor er det egentlig sådan, at det, som 90 procent af den danske befolkning er medlem af, og som de forholder sig til, helt eller delvist er lukket ude? Hvorfor skal der bruges så meget plads på det eksotiske som for eksempel Wicca-heksetro, Martinus og Asatro? Hvor har vi jødedommen i Danmark? Det er ganske vist en minoritet, men den er ikke desto mindre en del af den danske kultur igennem flere generationer. Og hvorfor når vi nu skal være eksotiske beskæftiger vi os ikke med trosforhold i de fjernere dele af kongeriget som grønlændernes kristentro og inuitkultur eller med den færøske kirke?

Ser man på de lange linjer i hele bogserien, hvilket jeg af pladshensyn er nødt til, kan jeg se, at der er arbejdet godt og grundigt med at få det faglige stof til at fremstå boglig-fagligt korrekt, nærmest akademisk og traditionelt i sin stofcentrerede tilgang til undervisningsemnerne. Det er videnskabsfaget religion, der er forsøgt gjort letlæseligt og forståeligt. Men hvor er den pædagogiske og metodiske indgang til faget? Der står intet om nogen steder, hvordan man gør det faglige stof vedkom-mende og interessant for eleverne i folkeskolens ældste klasser. Skal vi forudsætte, at interessen er der helt af sig selv? Eller er denne bogserie slet ikke tiltænkt folkeskolen? Jeg savner i den grad en tilknytning mellem religionernes verden og elevernes livsverden samt det musisk-kreative eller blot det følelsesmæssige engagement i fagstoffet. Alligevel kan jeg godt se mange anvendelsesmuligheder i brugen af elevernes arbejdsbog. Det er en spændende måde at lade eleverne »lege« små videnskabsmænd, der går ud i verden og laver kvalitativ feltforskning for siden at »offentliggøre« deres resultater for hinanden. Læreren skal blot være opmærksom på, at der skal være balance i tingene, således at både elevernes højre og venstre hjernehalvdel bliver stimuleret.

Som konklusion på denne kortfattede anmeldelse må jeg sige, at jeg igennem mange år har læst rigtig mange undervisningsbøger til folkeskolens religionsundervisning, og at jeg på den baggrund kan sige, at det vil være vanskeligt at finde andet undervisningsmateriale til de ældste elever, der i den grad formår at få det hele med i en let og overskuelig fremstilling. Jeg ser derfor ingen betænkeligheder ved, at denne bogserie bliver flittigt anvendt i landets folkeskoler, ikke mindst i forbindelse med den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.