Religion og kildekritik: Der er heldigvis mange gode hjemmesider på dansk

”Nu skal I ikke bare gå ind og google”.

Sådan lyder opfordringen i Janne Skovsbjergs timer i kristendomskundskab altid, inden hun sætter eleverne i sving med at researche på en religion, de ikke tidligere har arbejdet med.

Janne Skovbjerg underviser i udskolingen på Brårup Skole i Skive og er Folkeskolens faglige religionsrådgiver.

”Hvis ikke jeg siger det, ender de ofte på Studienet.dk og andre steder og tager informationer til sig, som de dybest set ikke ved, om er rigtige”, siger hun og fortæller, at der er formuleringer fra studienet-portalen, hvor gymnasieelever udveksler opgaver, som hun har set i så mange opgaver, at hun næsten kan dem udenad.

Egentlig er der mange gode sider på nettet, som giver en god objektiv forklaring på religionerne, mener Janne Skovbjerg, men indimellem støder hun alligevel på sider, som hun bliver nødt til at advare eleverne omkring.

”Et eksempel kunne være islam.dk. Jeg kan ikke finde ud af, hvem der står bag siden, så selvom indholdet egentlig virker lødigt nok, vil jeg ikke bruge siden, før jeg ved, hvem der står bag”, siger hun.

Kildekritik gælder for al humaniora

Netop afsenderen er altafgørende, når det kommer til kildekritik på nettet, mener Janne Skovsbjerg, der lærer eleverne at skelne mellem om en religion er beskrevet fra et indefra- eller udefra-perspektiv.

”Selv når eleverne går ind på folkekirken.dk eller jødiskinfo.dk, skal de have fokus på, hvem der er afsenderen. Der er altid nogen, der har et indefra-perspektiv på tingene, og det må de jo gerne have, men vi skal vide, hvad det er, vi står med”, siger hun, og forklarer, at der som sådan ikke er noget i vejen med at bruge ateistisk forenings udlægning af kristendommen i sin opgave, men at eleven bare skal være opmærksom på, at det netop er et ateistisk syn på kristendommen, de bliver præsenteret for.

Janne Skovbjerg underviser til dagligt i kristendomskundskab, men har tidligere ført eleverne igennem både dansk, historie og samfundsfag. Og når det kommer til kildekritik, gælder det samme for alle de humanistiske fag, hvor eleverne ”bliver bombarderet med alle mulige budskaber”, som hun siger.

Paven helgenkårede Luther

Det er ikke kun spørgsmålet om indefra eller udefra, der er kildekritisk afgørende i omgangen med religiøse tekster, mener Janne Skovbjerg. Teksterne kan også læses med forskellige briller. Hun bruger ofte Skolebiblen i sin undervisning, og der beskrives det fint, at man kan læse Biblen på flere måder, forklarer hun.

”Du kan jo læse Biblen på en fundamentalistisk måde på en eksistentiel måde, historisk kritisk måde osv. Og der taler jeg altid med eleverne om, hvad det betyder, hvis vi læser den på de forskellige måder. Man kan jo læse Biblen som en god historie som en guideline for sit liv eller som Guds ord”, siger Janne Skovbjerg.

Hun mener ikke, at eleverne er omringet af faktuelle fælder på nettet, og hun tror egentlig heller ikke, at det er religiøse emner, de bruge mest på at søge efter. Men alligevel har hun en enkelt gang testet sine elevers kritiske sans.

”1. april et år havde Kristeligt Dagblad skrevet en artikel om, at paven havde helgenkåret Luther. Jeg viste den på tavlen og forklarede eleverne om indholdet i artiklen, som om det var sandt. Der var heldigvis én der spurgte, 'hvordan kan det passe, Luther var jo ikke katolik?' Så spurgte jeg eleverne, hvordan de ville tjekke, om det var sandt, og de kom frem til, at de for eksempel kunne søge efter historien på andre medier, fordi sådan en stor begivenhed måtte være beskrevet andre steder”, fortæller Janne Skovbjerg.

Hun lever med, at information fra Studienet og andre mindre pålidelige sites indimellem sniger sig ind i afleveringerne. Men én ting beder hun dog til, at elevere har fået med fra religionsundervisningen,

”Forhåbentlig har jeg lært mine elever, at de ikke skal bruge Youtube som det første.”