Børnelærdom for voksne
Af Jan Lindhardt
144 sider, 99 kroner, hæftet udgave
199 kroner indbundet udgave
Rosinante
Her er en ny og tidssvarende katekismus for voksne - med særlig fokus på dem, der mangler viden om kristendommen.
Bogen leder læserne til en forståelse af de centrale områder inden for kristendommen: trosbekendelsen, synd og skyld, de ti bud, det dobbelte kærlighedsbud, tilgivelse, helligånden, Jesus Kristus, opstandelsen fra de døde, Gud, frelse, tro, dåben, nadveren og fadervor.
Med udgangspunkt i det enkelte område trækkes dets bestanddele frem, og de væsentligste begrebers indhold og deres betydning for kristendomsforståelsen forklares i en præcis og detaljeret form. Sprogtonen er hverdagsagtig og let forståelig. Bogens tekst ledsages af illustrerende træsnit fra 1500-tallet som et bidrag til tekstens indhold. For den læser, som søger viden og afklaring omkring kristendommens indhold og budskab, kan denne bog være et kompetent forslag til en god begyndelse.
For elever i folkeskolen på mellemtrinnet og ældste trin kan bogen være et godt supplement og et udmærket udgangspunkt for den konstruktive samtale i kristendomsundervisningen.
Knud Helge Lysholm Larsen
Religion, Kristendomskundskab
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.