- religiøs tro og praksis blandt lærerstuderende
Af Peter B. Andersen, Steffen Johannessen,
Peter Lüchau, Jan Ringsmose og Morten Warmind
154 sider, 150 kroner
Danmarks Lærerhøjskole
Fås ved henvendelse på
e-mail: bogsalg@dpb.dlh.dk eller fax: 3969 6671
Bogen er en religionssociologisk undersøgelse af lærerstuderendes holdninger til religiøs tro og praksis samt til undervisningen i kristendomskundskab i folkeskolen. I alt 1.835 førsteårsstuderende har svaret. Rapporten beskriver og analyserer de studerendes religiøse overbevisning og adfærd for at afdække væsentlige karakteristika. Der redegøres for de studerendes opfattelse af deres rolle som formidlere af værdier i almindelighed og kristne værdier i særdeleshed. Desuden er der en analyse af holdninger til mål og midler ved undervisningen i kristendomskundskab.
De studerende lægger blandt andet vægten på livet efter døden samt på de lyse sider af livet og individualiserer troen med elementer fra både kristendommen og New Age. Dette åbner for en bred vifte af trosforestillinger. Godt 62 procent betegner sig som 'et troende menneske' mod seks procent 'overbeviste ateister'.
98 procent mener, at det er vigtigt, at børn lærer værdier i skolen, og 81,4 procent har tillige den opfattelse, at Danmark er funderet på kristne grundholdninger.
60 procent svarer, at der ideelt set bør undervises på et neutralt oplysende grundlag.
Stort forskningsarbejde i en meget god bog, som jeg varmt vil anbefale andre at læse.
Heidi Friborg Christophersen
Religion
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.