Specialpædagogik er heldigvis igen blevet et fag på seminariet, for uanset om man underviser i en specialklasse med elever, der er visiteret via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, eller om man "bare" skal arbejde i en almenklasse, er der et stort behov for at vide noget om feltet.
Flemming Platz har funderet bogen på egen praksis suppleret med en række interview med fagpersoner, der har gode erfaringer med specialpædagogik. Samtidig er bogen struktureret, så det er praktisk muligt at få et overblik over specialpædagogik som et håndterligt arbejdsområde, der kan uddybes og bearbejdes - uanset om man er studerende eller en garvet rotte, der trænger til at få lidt nye perspektiver på sin egen praksis. Ved at gøre bogen praksisnær og samtidig informativ (i form af ordlister, faglitteratur og formelle referencer) lykkes det Flemming Platz at indkredse et regulært tabuområde - nemlig hvordan specialundervisningen kan gøres livsnær og effektiv - ikke bare dyr og sekterisk. En vej er at få afdramatiseret brugen af diagnoser, en anden at være mere åben om arbejdsformer og pædagogiske strukturer.
Her er bogens primære styrke, at den gør det nærværende og praktisk overkommeligt at forholde sig til problemer omkring eksempelvis konflikter, adfærd og manglende kontakt eleverne imellem. Ved at beskrive symptomer og give forslag til aktiv handlen fremstår bogen som en regulær og let anvendelig håndbog. Den store udfordring ligger i at få folk til at læse den - men kommer de først i gang, vender de garanteret tilbage.
Relationer og anerkendelse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.