"Professionshøjskolerne er i modsætning til CVU'erne ikke delvist en overbygning på allerede eksisterende uddannelser, men selve institutionen. Det giver muligheder for at lægge en visionær strategi og for at skabe bedre uddannelser", siger Harald Mikkelsen.
Før han blev næstformand i professionshøjskolernes rektorforsamling, var Harald Mikkelsen formand for den tilsvarende CVU-forsamling.
"Det er aldrig lykkedes at give CVU-bestyrelserne det fulde ansvar for uddannelserne. Det problem får professionshøjskolerne ikke. De fleste har en opbygning som et universitet med en ledelse og flere fakulteter. Det er en effektiv struktur", siger Harald Mikkelsen.
Målet med professionshøjskolerne er at samle uddannelseskræfterne, og der hviskes i krogene om, at den skjulte dagsorden er at nedlægge en række små uddannelsessteder og dermed give dem, der overlever, mere volumen, men det bliver ikke nødvendigvis resultatet.
"Om der bliver behov for at begrænse antallet af udbudssteder er vanskeligt at svare på. Det er en lokal afgørelse, som man ikke kan udtale sig generelt om. Det er klart, at man skal have nogle uddannelsesmiljøer, som er bæredygtige, men det kan man måske få ved, at de forskellige uddannelser lærer at arbejde sammen", siger Harald Mikkelsen.
Rektorer: Professionshøjskoler giver bedre muligheder
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.