"Det er vigtigt, at læreruddannelsen støtter folkeskolen. Da vi ved, at undervisningsministeren lægger op til en reform af folkeskolen med ny nordisk skole, er vores signal, at vi er enige om de overordnede intentioner om en ny læreruddannelse, som følgegruppen beskriver. Men før vi ligger os fast på, hvordan den skal føres ud i verden, skal vi kende rammerne for den nye folkeskole", siger formand for professionshøjskolernes rektorforsamling Erik Knudsen.
Han glæder sig over, at evalueringen peger på, at der skal mere forskning ind på læreruddannelsen og mindre detailstyring fra politikerne.
"Dermed kommer den på linje med alle mulige andre uddannelser. Det er kun læreruddannelsen, man siger, at man vil styre ned i mindste detaljer. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil give os de bedste muligheder for at løfte de udfordringer og leve op til de mål, der stilles til en læreruddannelse", siger Erik Knudsen
Fælles holdning efterspørges
Rektoren mener, at politikerne, forældrene, kommunerne og lærernes organisation DLF skal blive enige om, hvad det er for en læreruddannelse, der er brug for.
"Der har indtil nu ikke været en fælles holdning til, hvad det er for en læreruddannelse, vi har brug for. En af de ting, vi fik, da skolerådet i efteråret var i Canada var, at hvis have en fremtidssikret læreruddannelse, er det vigtigt, at de involverede parter er inddraget", siger Erik Knudsen.
Han synes, der er rigtig mange gode anbefalinger i rapporten, og glæder sig over, at der er tillid til, at professionshøjskolerne kan løfte opgaven.
"Man sender det signal, at vi der har ansvaret for læreruddannelsen. Vi er nok også de bedste til at levere det, der forventes af os. Det har vi ikke oplevet før omkring læreruddannelsen. VI har heller ikke altid været inviteret med, når der skal ske ændringer. Det synes jeg vi bliver her".
Advarer mod adgangsbegrænsning
Erik Knudsen advarer mod følgegruppens forslag om at indføre generel adgangsbegrænsing på læreruddannelsen. Han mener, at det er et helt forkert signal at sende.
"Jeg er enig i, at der skal større prestige i læreruddannelsen. Men det gør man ikke ved at hæve adgangskravet. Hvis man gør det, vil man fjerne 25 procent af ansøgerne".
Han tror, man øger læreruddannelsernes prestige bedre ved at interessenterne bliver enige om, hvad det er man vil med uddannelsen.
Rektorer: Læreruddannelsen skal passe til ny nordisk skole
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.