Rektorer: Besparelserne på professionshøjskoler er katastrofale

"Der er en grund til, at vi har kaldt det her et talcirkus. Det er træls med talslagsmål, men det nytter ikke, at Bertel går ud og siger, at der bliver tilført en milliard, når beløbene er skruet sammen på en måde, der gør, at vi i realiteten har et minusregnestykke, så vi skal ud og finde besparelser", siger formand for professionshøjskolernes rektorforsamling Laust Joen Jakobsen til folkeskolen.dk.

Undervisningsministeren var i mandags kaldt i samråd i Uddannelsesudvalget for at forklare, hvordan regeringens politik om at styrke uddannelsesområdet hænger sammen med finanslovsforslaget, som ifølge professionshøjskolerne betyder, at de skal spare seks procent på budgetterne.

Ministeren afviste, at der er tale om besparelser og fortalte, at der bliver tilført over en milliard kroner til professionshøjskolerne over de næste tre år.

Højskolerne får tilført -417 millioner

Det har fået rektorforsamlingen til at opstille et nyt regnstykke, hvor de viser, at godt nok tilføres der via Globaliseringsaftalen og Trepartsaftalen 1,074 milliard kroner, men pengene fra globaliseringsaftalen er 'gamle' penge, som blev regnet ind allerede i 2007 som ekstra midler til særlige indsatsområder. Og ud af de 714 millioner kroner i Trepartsaftalen er det kun 87 millioner, som professionshøjskolerne kan lægge ind i budgettet. Med en samlet reducering i bevillingerne på 504 millioner, ender regnestykket altså med minus 417 millioner, som professionshøjskolerne skal ud og finde på budgetterne.

"De yderligere initiativer i trepartsaftalen er alle sammen meget fornuftige, men det er ikke penge, som vi kan bruge til at lave lærer- eller pædagoguddannelse for", siger Laust Joen Jakobsen. "Det her drejer sig om så mange penge, at vi ikke bare kan spare på kopieringen eller noget i den stil. Det eneste vi kan gøre er, at hente den på lønnen og aktiviteterne. Vi gør i forvejen alt, hvad vi kan for at udnytte mulighederne bedst muligt".

Bertel Haarder sagde i samrådet, at der i slutningen af dette år vil være flere undervisere på uddannelserne, og at det bare er en ledelsesopgave at fordele pengene rigtigt. Begge dele undrer Laust Joen Jakobsen voldsomt.

"Jeg har ingen forklaring på, hvordan Bertel kan sige sådan. Jeg mener, at regeringen er ved at begå en rigtig alvorlig fejl. De vil gerne have, at det bliver mere attraktivt at blive lærer, sygeplejerske eller pædagog, fordi det er vigtige erhverv. Men deres handlinger er jo ikke derefter", siger han.

Han understreger, at læreruddannelsen under ingen omstændigheder kan holde til, at der bliver skåret yderligere.

"En yderligere reduktion i timetallet vil sende et dårligt signal om læreruddannelsen, som vil få endnu flere til at tænke, at det ikke er en uddannelse for dem. Det er en katastrofe - ikke for professionshøjskolerne, men for velfærdssamfundet. Eneste mulighed er så at skære i udviklingsområdet. Det er jo et ikke valg. Enten har det her en ødelæggende effekt på kort sigt, eller også har det det på lang sigt".