"Af de lærere, jeg selv lige har ansat, har to tredjedele en ret frisk folkeskolebaggrund", fortæller Nils-Georg Lundberg, der er rektor for Hjørring Seminarium og formand for rektorerne.
"Som seminarielærer har man desuden en forpligtelse til at være aktiv i forbindelse med de studerendes praktik i folkeskolen", siger Nils-Georg Lundberg og afviser dermed, at seminarielærerne skulle mangle kendskab til folkeskolens virkelighed.
"Man kan ikke forvente, at læreruddannelsen kan bruges som en færdig kogebog for alle aspekter af jobbet som folkeskolelærere - man skal altså ud og gøre sig nogle erfaringer selv. Men det er klart, at vi kan og skal gøre noget for at gøre praktiksituationen bedre og måske supplere uddannelsen med nogle forløb i overgangen fra seminarium til folkeskole", siger Nils-Georg Lundberg.
Per B. Christensen, der er formand for de kommunale skoledirektører i Børne- og Kulturchefforeningen, har til gengæld en opfattelse af, at de lærerstuderendes kritik ikke er helt forfejlet:
"Den ide der tidligere har været oppe at vende om, at seminarelærere skulle ud i skolen hvert femte år, er faktisk rigtig", mener børne- og kulturdirektæren fra Næstved og har også et bud på, hvordan kontakten mellem folkeskole og seminarium kan blive bedre.
"Vi er nogle kommuner, der drøfter partnerskabsaftaler med vores lokale CVU'er med pædagoguddannelser, læreruddannelser og for den sags skyld også sygeplejeskoler. Helt konkret drøfter vi her i Næstved, om vi kan varetage nogle ting for pædagogsemianriet i form af at lære de studerende, vi har i praktik noget om, hvordan vi arbejder med implementering af læreplaner i børnehaverne og i det hele taget med kvalitetsudvikling. Omvendt har vi brug for CVU'erne til at give nogle efter- og videreuddannelsestilbud til vores lærere og pædagoger", siger Per B. Christensen og understreger, at det vigtige ved sådan en partnerskabsaftale er, at der er et meget konkret indhold.
Rektor uenig i lærerstuderendes kritik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.