Aarhus er fra i dag og frem til fredag rammen for finalerne Skole-OL, og det betyder at en skole - Holme Skole - er base for en Skole-OL-landsby med overnatning og bespisning af 2.800 børn og undervisere fra hele Danmark. I alt ventes 12.000 deltagere fra 4.-7. klasse fra hele landet.
I dag skal OL-flammen løbes ind af børn fra Holme Skole og Skole-OL's ambassadører, og der er officiel åbning ved Karim Kaddouran, der er elev på Holme Skole og medlem af Aarhus Kommunes Børn- og Ungebyråd og Børne- og Ungerådmand Thomas Medom (SF), ligesom formanden for Dansk Idrætsforening, DIF, Niels Nygaard, holder åbningstaler.
I dag arrangerer DIF et børneidrætspolitisk topmøde i Ceres Park og Arena, som handler om det aktive børneliv, fællesskaber og samarbejde mellem kommuner og foreninger.
Frem til fredag dyster eleverne i de nye discipliner sejlsport, bowling og parasport, og derudover er der også svømning, bueskydning og mange flere idrætsgrene på programmet.
Rekordstor deltagelse i finalerne i Skole-OL
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.