Rekord i klassekvotient

Vi er faktisk godt tilfredse', siger børne- og undervisningschef Lars Skovhus, Ishøj Kommune. Kommunen har en rekord, som det ikke er alle, der finder lige rosværdig - landets højeste gennemsnitlige klassekvotient, nemlig 21,79 i sidste skoleår.

'Det er vel den klassekvotient, de fleste kommuner stræber efter - 21-22 elever per klasse er både økonomisk og pædagogisk udmærket', mener Lars Skovhus, men erkender samtidig, at kvotienten holdes oppe af enkelte meget store klasser i kommunen. Laveste klassekvotient ifølge Kommunernes Landsforenings nye tal, som dækker skoleåret 1997-98, havde Bredebro Kommune med 14,14 elever. I børnehaveklasserne var det Hanstholm, der havde bundrekord med 12 elever i snit per børnehaveklasse.

'Vi har en meget decentral skolestruktur med to femklassede skoler, samtidig med at der ofte har været 30-31 børn per årgang på den store tosporede skole', siger børne- og kulturchef Jan Krogh fra Hanstholm, hvor der heller ikke er den stigning i børnetallet, som ses i landet som helhed.

I den anden ende satte Samsø rekord med en klassekvotient på 24,5 i børnehaveklasserne. Men øen har kun én skole med to spor, og i år er der henholdsvis 19 og 20 børn i de to børnehaveklasser.

Kommunernes Landsforening har også offentliggjort nettodriftudgifterne per elev, som er steget med ni procent fra 1989-90 til 1997-98. Men denne stigning kan ifølge Danmarks Lærerforenings økonomer i høj grad forklares med lærernes stigende gennemsnitsanciennitet, som koster på lønsiden, overflytningen af pensionsbyrden fra stat til kommuner og den gennemførte arbejdstidsforkortelse. En skoleelev 'kostede' i 1997-98 mellem 32.406 kroner (Høng Kommune) og 53.784 kroner (Farum Kommune). Men områdechef Ole Gundestrup fra Farum oplyser, at tallet formentlig er faldet betragteligt siden, fordi man i dag underviser flere elever med det samme antal lærere.kara