Rejseholdet: Specialelever skal tilbage i folkeskolen

"Vores anbefaling er, at vi tager en stor del af de her børn tilbage i den almindelige folkeskole", siger Jørgen Søndergaard og forklarer, at nogle af resurserne, der i dag bliver brugt op specialundervisningen også skal tilbage på skolerne.

"Der er noget specialpædagogisk kompetence, som kunne komme tilbage til folkeskolen og som kan hjælpe med til at få bremset, det der sker i dag. Nemlig, at når elever er vanskelige, så sender vi dem væk, fordi kompetencen er et andet sted".

Sverige har vendt udviklingen

Mere end hver 20. elev er i dag taget ud af den almindelige undervisning for at blive undervist i specialklasser, på specialskoler eller på opholdssteder. I Sverige besluttede man for cirka fem år siden, at man ville have bremset den tendens til, at elever, der har diagnoser eller handicap blev sendt i specialklasser og på specialskoler. I Sverige er udviklingen nu vendt, fortalte Jørgen Søndergaard og skitserede, hvorfor det stigende antal henvisninger til specialundervisning er et problem.

"En elev i en almindelig folkeskole, der ikke får nogen form for specialundervisning koster 50.000 om året. I en specialklasse koster en elev knapt det firedobbelte og i en specialskole koster det knap det seksdobbelte", siger Jørgen Søndergaard og tilføjer, at jo flere der kommer i specialsystemet, jo færre resurser vil det være til dem, der er tilbage i folkeskolen.

Rejseholdet mener, at man skal til at være meget mere kritiske med, hvilke børn, der bliver henvist til specialundervisning.

"Der er en svensk undersøgelse, der viser, at gennem et helt skoleforløb er der cirka 40 procent, der får brug en form for specialpædagogisk bistand. Vi skal vænne os til at betragte det her som noget, der er normalt".

Nye opgaver til skolepsykologen

Rejseholdet foreslår, at skolepsykologen fremover skal fungere som konsulent i forhold til skolens ledere og lærere i arbejdet med udsatte børn.

En undersøgelse som rejseholdet har sat i gang viser, at 86 procent af lærerne mener, at der får for lang tid fra læreren opdager et problem til kommunen gør noget.

"Der går for lang tid, før der sker noget. Det mener både lærerne og kommunerne. Det er meget vigtigt at få lavet det system om, så det er skolen, der får både handlepligten og handlemuligheden. Skolen kan ikke løse alle problemer, hvis det er tunge sociale problemer, men skolen kan være første led i den kæde, der nogle gange skal til".