"En af de markante forskelle mellem Danmark og de lande, der ligger helt oppe i toppen med hensyn til folkeskoler er, at landene i toppen stort set rekrutterer deres lærerstuderende mellem de allerbedste studenter".
Sådan lød Jørgen Søndergaards ord, da han fremlagde et forslag til, hvordan læreruddannelsen kan ændres, så en studerende fra sin ungdomsuddannelse skal have mindst syv på A-niveau eller 10 på B-niveau for at kunne læse et linjefag. I dag er der kun krav om karakteren syv på A-niveau i dansk, mens alle andre fag kun kræver karakteren syv på B-niveau.
I Korea er det kun dem, der slutter i top fem procent af deres ungdomsuddannelse, der har chance for at blive optaget på læreruddannelsen. I Finland er det dem, der slutter i top ti procent af deres ungdomsuddannelse.
Begænset optag skal højne status
"I Danmark kan alle, der har fået en ungdomsuddannelse, få en læreruddannelse, og nogle, der ikke har en ungdomsuddannelse, kan også komme ind. Vi anbefaler en særlig form for adgangsbegrænsning til læreruddannelsen. De fleste steder, hvor vi har adgangsbegrænsning i det danske uddannelsessystem, er det fordi, der er flere, der søger, end der er plads til. På læreruddannelsen er problemet det modsatte. Her er ikke nok, der søger til de pladser, der er. Men vi synes alligevel, man skal lave en adgangsbegrænsning".
Konsekvenserne ifølge rejseholdet vil være, at kommende lærere skal undervises mindre i for eksempel matematik, og fokus derfor i højere grad kan rettes mod didaktik. En anden begrundelse er, at skærpede adgangsbegrænsninger vil give lærerfaget højere status.
"Det er et signal om, at man ikke bare kan blive lærer. Deri er også, at der kan komme mere indhold i læreruddannelsen for de kommende lærere. Der kan blive stillet højere krav, og man kan have et mere krævende pensum. Og først og fremmest kan lærerne blive dygtigere til at analysere deres egen undervisning".
Forskningsbaseret læreruddannelse
Skolens rejsehold har ikke taget stilling til, om en fremtidig læreruddannelse skal vare fire eller fem år. Men de anbefaler, at læreruddannelsen skal være mere forskningsbaseret. De mener, at der skal stilles større krav til undervisere på læreruddannelsen. Derfor anbefaler rejseholdet, at der etableres et sektorforskningsinsitut for skoleudvikling, og at der sættes penge af til forskning i læring og undervisning.
Instituttet skal de kommende år uddanne omkring 200 ph.d'er.
"Det er en lille satsning, men den er nødvendig, hvis Danmark skal op i liga med Finland, Korea og Singapore, for slet ikke at snakke om Canada", sagde medlem af rejseholdet og professor ved Karlstads Universitet Mats Ekholm.
"Mit tip til jer som danskere er: Sæt fart på for helvede", lød hans svada til regeringens Vækstforum.
Rejsehold skærper karakterkravene til læreruddannelsen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.