Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Regn med dem her

Regn-hæfterne udfordrer det faste format for træningsopgaver - og også de elever, der skal bruge dem.

Foto: Cecilie Rosdahl
Pia Weise Pedersen
2 kommentarer
17. januar 2023, kl. 13:57
2 kommentarer

Forfatterne til disse hæfter udgav sidste år grundbogssystemet Super Matematik til indskolingen med tilhørende hjemmeside. Læs folkeskolen.dk's anmeldelse her. Det er med udgangspunkt i forfatternes egen undervisning, de fandt ud af, at der manglede inspirerende færdighedsopgaver.

Fakta:

GuldRegn/HammerRegn/Regn-buen/Samu-regn/ Regnskoven/ Regnarok/Regncraft

Forfattere: Mikkel Mollerup Thøgersen, Peter Boyford, Pia Barkholt Nielsen, Kira Glistrup.

1. og 2. årgang koster 30 kr. pr. stk. De andre årgange koster 39 kr. pr. stk.

52 sider per hæfte

Forlag: Mattip.dk

Formålet med hæfterne er, at eleverne får og vedligeholder de nødvendige matematiske færdigheder. I faget matematik arbejdes der ofte meget emneorienteret. Det forudsætter, at de matematiske færdigheder er på plads.

Færdighedsopgaver 1. - 7. klassetrin er et engangsmateriale - og det er forbudt at kopiere hæfterne.

Der knytter sig ikke et klassetrin til de enkelte hæfter, gør forfatterne opmærksom på. Alligevel knytter forfatterne det enkelte hæfte til en årgang. Hvad er forskellen? Det vil nok have været bedre at omtale det enkelte hæfte som niveau 1, 2, 3 og så videre for at signalere ideen om niveaudeling og muligheden for at differentiere undervisningen i de matematiske færdigheder. Men lad det nu være.

Hæfterne til 1. og 2. årgang: GuldRegn og HammerRegn indeholder 20 opgavesæt og 19 sider med ekstra opgaver. Hæfterne til 3. – 7. årgang: Regn-Buen, Samu-Regn, Regnskoven, Regnarok og Regncraft indeholder hver 40 opgavesæt til færdighedsregning og 6 -7 sider med ekstra opgaver sidst i bøgerne.

Bagerst i hvert bog fra 3. årgang er angivet og forklaret de begreber og senere formler med mere, eleven møder i hæftet fint afpasset deres forståelsesniveau.

Hver bog har forskellige kendetegn. For eksempel er GuldRegn-hæftet gult og dets færdighedsopgaver og tegninger er knyttet til et sørøveremne. ”HammerRegn” er lysegrønt. Her er opgaverne forbundet med emnet 'livet i havet' og så fremdeles.

På første side i alle hæfter kan læreren og eleverne danne sig et overblik over, hvor mange opgaver, der er løst. Eleven skal enten farve en figur, hver gang de har løst et opgavesæt, eller for 7. årgangs vedkommende angive det antal point, de har fået i form af løste opgaver eller rigtige resultater.

Jeg vil meget gerne anbefale færdighedshæfterne i ”Regn-serien”. Der er et rigtigt godt system med mange spændende færdighedsopgaver i en flot ramme hele vejen igennem. Hele serien er gennemtænkt og i et lækket layout. Eleverne bliver udfordret, hvad de jo også skal.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regn med dem her

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS