Reglerne om STU volder stadig kommunerne problemer

Når kommuner giver afslag på en STU med den begrundelse, at den unge enten er for svagt fungerende, at et uddannelsesforløb ikke vil give progression i den unges udvikling, eller at den unge ikke vil kunne følge uddannelsens omfang på 840 timer årligt, så ændrer klagenævnet afgørelserne. Det skyldes, at alle unge, der er vurderet til at være omfattet af målgruppen, skal have et STU-tilbud, hvis de ønsker det.

"En ung kan ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb", skriver Klagenævnet for specialundervisning i sin årsrapport for 2016.

Loven, der trådte i kraft 1. august 2007, bygger på den forudsætning, at ingen uanset fysisk eller psykisk handicap er u-underviselige, men at alle kan lære og udvikle sig. Derfor må uddannelsen tilrettelægges, så indholdet tager hensyn til elevens funktionsniveau. For eksempel ved at lade elementer af træning og sociale aktiviteter indgå i uddannelsesplanen, forklarer klagenævnet, der også behandlede en række sager om afslag i 2015.

Flere end hver tredje klage over afslag på en STU ændres til en godkendelse

Unge behøver ikke deltage i 840 timer om året

Den unge kan heller ikke få afslag med den begrundelse, at den unge ikke kan følge uddannelsens omfang på 840 timer. Klagenævnet har behandlet to sager, hvor kommunen afbrød et STU-forløb. Klagenævnet ændrede i begge tilfælde kommunens afgørelse, fordi kriterierne for at kunne afbryde ungdomsuddannelsen ikke var opfyldt.

Kommunes ulovlige STU-praksis lander på ministerens bord

De to kommuner henviste til, at de unge havde fravær på grund af kronisk lidelse og vurderede, at de ikke fik optimalt udbytte af uddannelsen. En af dem var Aarhus, som fratog en elev sin STU, fordi hun tit var fraværende på grund af sit psykiske handicap. Den sag landede i foråret 2016 på bordet hos daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), da handicap- og ligestillingsordfører Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti bad hende kommentere sagen.

Ministeren: Kommunerne bør nu kende proceduren for at afbryde en STU

Ellen Trane Nørby svarede, at reglerne om afbrydelse ville fremgå af en ny vejledning om STU, som var på trapperne. Herefter ville kommunerne ikke længere være i tvivl om, at en afbrydelse forudsætter:

• at fraværet ikke skyldes sygdom, fødsel eller andre særlige forhold.
• at kommunen har forsøgt at afhjælpe årsagen til den unges fravær gennem samtaler med den unge og forældrene og ved at justere uddannelsesplanen.

Ung med behov for at spejle sig i mænd sendt i tilbud med kvinder

I andre sager har kommunen visiteret den unge til et STU-tilbud, men efterfølgende vurderede klagenævnet, at tilbuddet ikke tilgodeså den unges særlige behov.

For eksempel var en ung mand med generelle indlæringsvanskeligheder beskrevet med et stort behov for at kunne spejle sig i jævnaldrende unge mænd med lignende vanskeligheder. Alligevel gav kommunen ham et tilbud, som udelukkende bestod af få kvindelige elever.

Kommuners indddragelse af unge bliver en del af evalueringen af STU

Her lagde klagenævnet vægt på, at eleven havde behov for at indgå i et miljø med en langt bredere gruppe af unge, end kommunens STU-tilbud kunne tilbyde.

Et andet eksempel handler om en normaltbegavet ung med autisme. Han har haft hele sin skolegang i et autismespecifikt miljø og har behov for en meget tydelig struktur og høj grad af forudsigelighed og guidning i skoledagen. Men kommunen visiterede ham til et tilbud uden særlig viden om autisme.

Stadig et problem at elever sendes i specialtilbud uden at have afprøvet støtte

Ordblinde præger igen klagenævnets rapport

Også her ændrede klagenævnet kommunens afgørelse og beskrev over for kommunen, hvad der skulle kendetegne elevens STU-tilbud. Herefter var det op til kommunen at finde en anden uddannelsesinstitution sammen med den unge og hans forældre.

Medlemmerne af nævnet er ikke altid enige

I enkelte tilfælde har klagenævnet gjort opmærksom på, at en kommune må tilbyde et STU-forløb uden for kommunens grænser, hvis kommunen ikke har et tilbud, som kan imødekomme den unges behov i en STU.

I flere af de afgørelser, hvor nævnet har været enigt i kommunens afgørelse om uddannelsesstedet, har der været tale om flertalsafgørelser. Nogle af nævnets medlemmer har altså stemt for at ændre kommunens afgørelse. Disse medlemmer har vurderet, at kommunens tilbud om uddannelsessted ikke har kunnet tilgodese den unges ønsker i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelsen.

Du kan læse klagenævnets årsrapport via dette link: