Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Regitze Flannov melder sig som kandidat til næstformandsposten

Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov har fredag meddelt, at hun går efter at blive lærernes næste næstformand. Dermed er der pt to kandidater til næstformandsposten til valget til september.

Foto: Stine Riis Ebbesen
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
1 kommentar
31. marts 2023, kl. 14:48
1 kommentar

Onsdag meldte formand for Silkeborg Lærerforening Niels Jørgen Jensen sig som den første kandidat til at blive næstformand i Danmark Lærerforening, efter meddelelsen om at nuværende næstformand Dorte Lange stopper ved valget på lærernes kongres til september.

I dag melder formand for undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov sig også som kandidat til posten.

”Jeg har den glæde at tale med flere hundrede af vores medlemmer om året, og jeg oplever, at de er meget engagerede i at skabe en god skole. Samtidig oplever jeg et samfund, der tror på folkeskolen og tillægger den står betydning for sammenhængskraften", siger Regitze Flannov.

Der er valg til næstformands- og formandsposten i Lærerforeningen på kongressen i København til september. Foreløbig er der én kandidat til hver post, nemlig henholdsvis Niels Jørgen Jensen og Gordon Ørskov Madsen. Kandidater skal melde sig senest den 29. august kl. 16, så man kan nå at afvikle en valgmødeturne før selve kongressen. Alle medlemmer af Lærerforeningen kan deltage i valgmøderne, men det er kongressen, der vælger formandskabet.

"Men der er en eklatant mangel på realisme i forhold til, hvad det kræver at investere i folkeskolen, hvis den skal kunne levere det, samfundet forventer”, siger hun videre.

Regitze Flannov mener, at der er behov for, at samfundet får øjnene op for, at det er en god investering for samfundet at sikre folkeskolens økonomi.

”Det er ærgerligt, for jeg tror det er en god investering, man kan lave i folkeskolen. Og det omkringliggende samfund skal se at det nu, der skal handles”.

Flannov: Der er et stykke vej endnu for at få overbevist politikerne

Ifølge Regitze Flannov er Danmarks Lærerforening et godt sted i disse år.

Men hun oplever, at der stadig er et stykke vej til at få komme i mål med at få overbevist politikere og andre aktører om at folkeskolen er underfinansieret.

”Der er en diskrepans mellem intentionerne for skolen og investeringerne i den”, som hun siger.

DLF må ikke være til at komme udenom

”Jeg er drevet af, at kollegerne i DLF skal være en skolepolitisk aktør som beslutningstagere lytter til og tager på råd. Og med min store erfaring i foreningen kan jeg bidrage yderlige til at udvikle, intensivere og forstærke lærernes faglige stemme".

"Vi skal være en aktør, som ikke er til at komme udenom. Det er en kerneopgave for foreningen”, siger hun.

Regitze Flannov har desuden en ambition om at få Danmarks Lærerforenings forskellige dele til at arbejde tættere sammen.

”De seneste års arbejde i undervisningsudvalget har lært mig, at indsatserne i foreningen er gensidigt afhængige, så vi skal samle foreningens kræfter på nye måder. Dér er arbejdet med gode rammer for inklusion et rigtig godt eksempel på, idet både skolepolitik, arbejdsmiljøfokus og overenskomstforhold bidrager til løsninger”.

Regitze Flannov blev uddannet musik- og religionslærer i 1989. Hun har blandt andet undervist i Frederikssund, og i 2008 blev hun formand i Frederikssund Lærerkreds.

I 2012 blev hun medlem af DLF's hovedstyrelse, hvor hun har været næstformand i overenskomstudvalget og nu er formand for undervisningsudvalget.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regitze Flannov melder sig som kandidat til næstformandsposten

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS