Regionerne mister deres plads i klagenævnet for specialundervisning

I dag består klagenævnet af seks medlemmer. Formanden skal være cand. jur., mens KL og Dansk Handicaporganisationer indstiller hver to og Danske Regioner et medlem. Nu foreslår undervisningsminister Christine Antorini (S), at klagenævnet nedsættes fra seks til fem medlemmer på bekostning af Danske Regioner.

Christine Antorini begrunder forslaget med, at siden kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 har klagenævnet kun modtaget to klager over indholdet af de regionale undervisningstilbud. Den ene kom i 2006 og vedrørte tiden efter 1. januar 2007, mens klagenævnet modtog den anden i 2007. Siden har der ikke været klagesager.

Klagenævnet skal nok fungere alligevel

Forslaget om at reducere antallet af medlemmer af klagenævnet bakkes op af Mogens Nørgård (S), der sidder i regionsrådet i Region Nordjylland og repræsenterer Danske Regioner i klagenævnet.

"Jeg er med til at afgøre sager mellem forældre og kommuner, og selv om det er væsentligt at have en som mig med, der ikke er part i sagerne, er der ingen grund til at skyde flere offentlige midler efter noget, der nok skal fungere godt nok alligevel. Det er jo ikke kun mig, der koster. Det er også den faglige bistand, som regionerne stiller til rådighed", siger Mogens Nørgård.

Danske Regioner og KL kan udpege hver en sagkyndig rådgiver, der deltager i klagenævnets møder. Nu da der skal ske ændringer, er det værd at overveje, at Danske Handicaporganisationer også får lov at tage faglig bistand med til møderne, mener Mogens Nørgård.

"Det vil stille organisationens repræsentanter mere lige med KL's", siger han.

Også Danske Handicaporganisationer bakker op

I sit høringssvar finder Danske Handicaporganisationer det "helt i overensstemmelse med den ansvarsfordeling, der er for folkeskolens specialpædagogiske tilbud", at Danske Regioner ikke længere skal have plads i nævnet.

At skære i antallet af medlemmer af klagenævnet indgår i forslaget om at afgrænse specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, så den kun omfatter børn, der har brug for støtte i mindst ni ugentlige undervisningstimer. Her fremgår det også, at klagenævnet kun skal kunne ændre kommunalbestyrelsens afgørelse om et inkluderende tilbud i den almindelige folkeskole til et tilbud i specialklasse eller specialskole, hvis vægtige faglige grunde taler for det.

Klagenævnet skal altså være tilbageholdende med at sætte kommunens faglige vurdering til side og skal heller ikke kunne henvise et barn til en bestemt navngiven skole.

Forslaget ventes at træde i kraft til det nye skoleår.