Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Regeringens udgiftsloft giver akutte besparelser i Aarhus

Regeringens politik med straf for overskridelse af budgetterne giver planlægningskaos og hårde besparelser på skolerne i Aarhus. "Vi er tvunget til at tænke kortsigtet", siger rådmand for Børn og Unge i Aarhus, Jacob Bundsgaard Johansen.

Esben Christensen
Start debatten
27. maj 2011, kl. 16:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Aarhus har de lige fået vedtaget besparelser på 12,8 millioner kroner, som skal findes i 2011. Besparelserne bliver delt ud på de enkelte skoler i form af en tvunget opsparing på i gennemsnit 200.000 kroner. Det kommer oveni besparelser på 52 millioner kroner, der allerede var besluttet.

Besparelserne er ifølge rådmand for Børn og Unge i Aarhus, Jacob Bundsgaard Johansen, et valg mellem pest eller kolera.

Efter første kvartal kunne kommunen konstatere, at der blandt andet var budgetoverskridelser på handicap og socialområdet, overskridelserne gjorde det nødvendigt at bremse op og se på udgifterne. Ellers ville kommunen bare få en økonomisk straf ved årets udgang.

"Normalt styrer vi vores budgetter sådan, at man godt kan have et mindre underskud eller et mindre overskud, som man så kan indhente næste år. Man tvinger kommunerne til at føre en meget kortsigtet økonomisk styring på institutionsniveau. Det, vi ser nu, er en direkte konsekvens af regeringens politik", siger Jacob Bundsgaard Johansen.

Gammeldags styring

Selvom det er nyt, at kommunerne hvert år skal holde budgetrammen, er det for Jacob Bundsgaard Jacobsen en tilbagevenden til gamle metoder.

"Det er i virkeligheden en meget gammeldags måde at styre budgetter på. Det svarer til i gamle dage, hvor man holdt efterårsøvelser i militæret for at sikre, at man brændte alle pengene af. Det er noget, man bliver nødt til at kigge på, hvis ikke man vil ødelægge kommunernes mulighed for at drive institutioner på en fornuftig måde", mener Jacob Bundsgaard Johansen.

Flere vil følge

Han tror ikke, Aarhus Kommune bliver den eneste, der bliver nødt til at lave hårde opbremsninger for at undgå straffen for overskridelse af budgetloftet.

"Når vi kommer lidt længere hen på året, vil der være kommuner, der står i en lignende situation. Vi har valgt at gøre det efter 1. kvartal. Vi har formentlig reageret hurtigere end de fleste andre kommuner, der må gøre det senere", fortæller Jacob Bundsgaard Johansen.

Har ikke noget valg

For Kurt Houlberg, der er programchef hos Anvendt Kommunal Forskning (AKF), er Aarhus Kommunes reaktion meget logisk

"Kommunens udfordring er helt basalt, at man står i situation, hvor man skal finde nogle besparelser, så man undgår at overskride budgettet i slutningen af året. I den situation kan man ikke som ansvarlig kommune sige, at der er nogle områder, man ikke rører ved. De har ikke noget valg, de er nødt til at lade alle bolde være i spil", fortæller Kurt Houlberg.

Ødelægger planlægning

Ifølge Anders Balle, der er formand for skolelederne, er det ikke en almindelig måde at gøre det på.

"Det nye er, at besparelserne bliver pålagt lige efter planlægningen er færdig. Tidligere blev der taget hensyn til skoleåret. Timingen gør det virkelige svært for skolelederne at finde midlerne", siger Anders Balle.

For ham er der en klar grund til den uhensigtsmæssige spareteknik.

"Det er en konsekvens af regeringens straf for overskridelse af budgetloftet. Risikoen er, at det bliver praktiske hensyn og ikke pædagogiske, der kommer til at ligge til grund for besparelserne - decentraliseringen er en barsk realitet, når økonomien er trængt", fortæller Anders Balle.

Ikke sjovt

Kurt Houlberg fra AKF er enig med Anders Balle i, at skolerne nu oplever decentraliseringens bagside.

"For 25 år siden ville Aarhus Kommune have besluttet, hvordan der skulle spares. Men man har decentraliseret, så den enkelte skole får en bestemt pose penge, som de selv kan disponere over.

Uanset hvor stor den pose er, så sidder man med ansvaret ude på skolerne. I opgangstider er det selvfølgelig mere festligt, men i nedgangstider sidder man med "aben" og skal finde ud af, hvor besparelserne skal findes", fortæller Kurt Houlberg.

Læs mere om besparelserne i Aarhus og regeringens udgiftsloft til højre for artiklen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regeringens udgiftsloft giver akutte besparelser i Aarhus

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS