Regeringen vil tvinge kommuner op på det vejledende timetal

Forslaget om at kommunerne som minimum skal undervise eleverne efter det nuværende vejledede timetal indgår i det udspil til en reform af folkeskolen, regeringen fremlagde i går.

Det fremgår ikke, hvor mange skoler der bliver berørt af forslaget, men før sommerferien offentliggjorde DLF en undersøgelse af serviceniveauet i folkeskolen. Den viser, at 62 procent af skolerne i dette skoleår ligger under Undervisningsministeriets vejledende timetal. Hver femte skole ligger lige nøjagtig på minimumstimetallet.

"Det er en kraftig stigning at gå fra minimumstimetallet til det vejledende timetal. Alene fra 4. til 6. klasse betyder det samlet set 185 ekstra lektioner om året. Hertil skal lægges stigningen fra 7. til 9. klasse", siger konsulent Evy Stokholm fra DLF.

I snit ligger kommunerne over det vejledende timetal

Afdelingschef Peter Grønnegaard fra Undervisningsministeriet vil ikke løfte sløret for, hvad det vil koste at øge timetallet fra 4. til 9. klasse, men siger, at der er fuld finansiering til det i regeringens udspil.

"Vi har selvfølgelig regnet på det, men beregningerne skal indgå i de kommende forhandlinger om udspillet, så jeg vil ikke oplyse om dem nu. Det er rigtigt, at nogle skoler ligger under det vejledende timetal, og at nogle ligger under, men i gennemsnit ligger kommunerne over det vejledende timetal", siger Peter Grønnegaard.

Han henviser til side 13 i udspillet. Her fremgår det, at regeringen først og fremmest vil finansiere initiativerne i sit udspil ved at bruge de nuværende resurser til folkeskolen bedre. Derudover vil regeringen tilføre 180 millioner kroner i 2011 stigende til 851 millioner kroner om året, når initiativerne i reformen er fuldt indfaset i 2015.

851 millioner kroner er slet ikke nok

Men 851 millioner kroner kan slet ikke finansiere det øgede timetal, når eleverne fra 0. til 3. klasse skal gå i skole seks timer om dagen, og når det vejledende timetal for 4. til 9. klasse skal være et minimum, vurderer Evy Stokholm fra DLF.

"Kommunerne vil nok sige til regeringen, at de skal have penge for at øge minimumstimetallet. Regeringens modsvar vil være, at den har givet kommunerne mulighed for at lave større klasser. De kan altså indirekte blive tvunget til at danne større klasser, hvis de ikke har penge til at øge timetallet", forudser konsulenten.

I Københavns Kommune har børne- og ungdomsforvaltningen lavet et overslag, som viser, at regeringens udspil kommer til at koste omkring to milliarder kroner på landsplan. Og så har forvaltningen endda ikke taget ændringen af minimumstimetallet med i sin beregning.

"Det er tankevækkende, at undervisningsministeren i sit 60 sider lange udspil ikke har fundet plads til at fortælle danskerne om, hvad regeringens nye folkeskole skal koste, og ikke mindst hvor pengene skal komme fra. Det, mener jeg faktisk, er ganske uærligt og useriøst", siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) fra København.

Finansieringen hænger ikke sammen

Udspillet bærer præg af en minister, der ikke ved, hvad tingene koster i virkeligheden, mener Anne Vang.

"Det er dybt beklageligt, at regeringen gemmer sig bag flotte ord i stedet for virkelig at ville prioritere folkeskolen. I stedet mener regeringen, at vi i kommunerne kan afbureaukratisere os til finansieringen af deres folkeskolereform, men i virkeligheden indfører de mere bureaukrati, når skolerne eksempelvis selv skal til at lave kvalitetsudviklingsrapporter. Finansieringen hænger ganske enkelt ikke sammen", siger Anne Vang.

Borgmesteren anerkender, at folkeskolen ikke automatisk bliver bedre af, der bliver brugt flere penge per elev.

"Men det er useriøst, at regeringen foreslår en masse initiativer, som kommer til at koste kommunerne penge, og de så ikke vil tage ansvar for at finansiere det", siger hun.

Ifølge Politiken savner også Jacob Bundsgaard Johansen (S), rådmand for børn og unge i Århus Kommune, og Stina Willumsen (SF), rådmand for børn og ungeforvaltningen i Odense Kommune sammenhæng mellem målsætningen og regeringens villighed til at investere.

Farvel til klassens time

Regeringen foreslår også, at man erstatter klassens tid med almindelig undervisning i andre fag.

"De eksisterende timer - i alt 240 klokketimer gennem hele skoleforløbet - reserveret til klassens tid afskaffes, og timerne anvendes til at udvide det vejledende timetal i dansk, matematik, engelsk, og naturfag. Emner, der har været drøftet i klassens tid, vil fremover fleksibelt blive integreret i øvrige fag og aktiviteter", hedder forslaget.

Det kan gå ud over elevernes demokratiske dannelse, mener Jens Bruun, adjunkt fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han var projektleder på den danske del af den undersøgelse, der netop har vist, at danske børn er verdensmestre i demokrati.

"Man sender et signal til eleverne om, at det ikke er vigtigt at diskutere elevernes indbyrdes forhold og forholdet til deres lærere, og det er et uheldigt signal at sende" siger Jens Bruun til avisen Metroxpress.

Også Anders Bondo Christensen, formand for DLF, og Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og forældre, mener, det er vigtigt, at eleverne har tid til andet end faglige diskussioner.