Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Regeringen vil skrive kontrakt med skoler med mange tosprogede

Undervisningsministeriet vil lave en kontrakt med skoler, der har mange tosprogede elever og dårlige dansk-karakterer: De skoler, der forbedrer elevernes faglige resultater, vil få en belønning i form af ekstra penge.

John Villy Olsen
Start debatten
9. maj 2011, kl. 14:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undervisningsministeriet er i øjeblikket ved at udarbejde de kriterier, som skoler skal opfylde for at kunne blive en del af partnerskabet. I Politiken har undervisningsminister Troels Lund Poulsen nævnt, at det drejer sig om "20-25 skoler, som har 40 procent tosprogede, og hvor karaktergennemsnittet er under 3".

TV2nord

Politiken

Københavns overborgmester Frank Jensen oplyser til Tv2Nord, at ingen skoler i København opfylder disse kriterier.

Undervisningsministeren forsvarer sig med, at der er seks skoler i København, som har et karaktergennemsnit på tre eller derunder - i dansk. Og det er ikke godt nok, mener han.

"Jeg har lanceret forslaget, fordi, der er brug for at tage skeen i den anden hånd på en række skoler rundt omkring i landet, som afleverer elever fra afgangsklasserne uden de basale færdigheder", udtaler ministeren.

Regeringen vil afsætte 40 millioner kroner, siger undervisningsministeren til Politiken. Men skolerne får ikke pengene uden videre; de skal gøre sig fortjent til dem: Kun hvis skolens faglige resultater har en stigende kurve, kan skolen få ekstra penge.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regeringen vil skrive kontrakt med skoler med mange tosprogede

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS