Regeringen vil inkludere 97 procent i den almindelige undervisning

I dag modtager 14 procent af eleverne i folkeskolen specialundervisning i et eller andet omfang. Det svarer til 84.000 elever. Knap halvdelen af dem undervises i specialskoler og specialklasser.

Ved gradvist at flytte visse grupper af elever over i den almindelige undervisning vil regeringen frigøre nogle af de 13 milliarder kroner, som specialundervisningsområdet koster om året. Ifølge regeringens beregninger vil provenuet være på cirka 350 millioner kroner i 2012, og i 2020 vil det være steget til mindst to milliarder kroner. Penge, der skal bruges til at styrke undervisningen i normalklasser.

Provenuet svarer til 4.300 lærere

Tallene fremgår af det udspil til en reform af folkeskolen, regeringen netop har præsenteret med titlen "Faglighed og frihed".

"Det svarer til godt 4.300 lærere ved fuld indfasning. Til gengæld vil kommunerne i et vist omfang skulle afholde ekstra udgifter til ekstra støtte i forbindelse med integrationen af de tidligere specialskoleelever i den almindelige folkeskole. Herved vil flere lærere med specialpædagogiske kompetencer kunne indgå i den almindelige undervisning", skriver regeringen i oplægget.

I forlængelse af kommuneaftalen for 2011 vil regeringen gå efter at lave en aftale med KL om, at 96 procent af eleverne skal inkluderes i den almindelige folkeskole i 2015. Fem år senere skal tallet være steget til 97 procent. Undervejs skal parterne holde øje med, om de når målet.

Speciallærere skal undervise deres kolleger

I dag underviser højt specialiserede lærere ofte få børn med behov for specialundervisning. Regeringen vil opfordre til, at de fremover skal undervise andre lærere i at bruge særlige metoder og teknologi til at hjælpe elever med særlige behov som led i den almindelige undervisning.

Regeringen og KL har allerede aftalt, at loven skal ændres, så specialundervisning afgrænses til at kun at omfatte elever med behov for støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Derudover vil regeringen give reglerne for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning et eftersyn, så de understøtter kommunernes muligheder for at gøre folkeskolen mere inkluderende.

DLF er skeptisk

Regeringens ønske om at inkludere flere elever hænger ikke sammen med, at den også vil give kommunerne mulighed for at etablere klasser med mere end 28 elever, mener Andes Bondo Christensen, formand for DLF.

"Vilkårene nu er, at kommunernes økonomi er enormt presset. Kommunerne leder med lys og lygte efter besparelsesmuligheder. Man er naiv, hvis man ikke tror, at kommunerne vil bruge det her til at lave besparelser og dermed hæve antallet af elever, der sidder i en ganske almindelig klasse. Når man så oven i købet sammenholder det med målsætningen om, at der skal inkluderes flere elever med særlige vanskeligheder i normalundervisningen - hvordan skal man kunne gøre det i klasser med 33 eller 35 elever", siger han til folkeskolen.dk i en kommentar til regeringens udspil.