Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Regeringen vil godkende ny læreruddannelse på universitetet

Regeringen vil åbne for supplerende læreruddannelser. En arbejdsgruppe har opstillet krav til uddannelserne og foreslår forskellige modeller. Regeringen ønsker en 3+1-model: En bachelor på universitetet efterfulgt af et år på professionshøjskolerne.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
29. august 2008, kl. 12:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Arbejdsgruppen for supplerende læreruddannelser har udarbejdet en rapport, som gennemgår forudsætningerne for at oprette supplerende læreruddannelser. Det er en forudsætning, at uddannelserne skal foregå i et samarbejde mellem universiteterne og professionshøjskolerne.

Arbejdsgruppens rapport

Rapporten opstiller seks modeller for nye læreruddannelser, som udbydes af enten universiteter eller professionshøjskoler og har varierende grad af samarbejde. Blandt forslagene er en femårig kandidatuddannelse på universitetet, højere grad af merit i den almindelige uddannelse, og et folkeskolepædagogikum oven på den almindelige uddannelse.

Regeringen vil have en 3+1 model

I en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet i dag fremgår det, at regeringen finder en 3+1-model mest hensigtsmæssig.

Modellen er en treårig bacheloruddannelse på universitetet efterfulgt af en etårig overbygning på professionshøjskolen, hvis den studerende vil være folkeskolelærer. Hvis den studerende vil være gymnasielærer, kan man i stedet fortsætte med en kandidatoverbygning på universitetet.

"Vi skal tiltrække nogle af de mange, som begynder på universitetet, fordi 'det gør man', til lærergerningen. Nu lægger vi op til en ordning, hvor man efter en bachelorgrad kan blive lærer på et år eller gymnasielærer på to år", siger undervisningsminister Bertel Haarder.

Han understreger vigtigheden af, at det sidste år er på professionshøjskolen. "Så den studerende får den tætte kobling til praksis og didaktik - altså viden om, hvordan små børn opnår færdigheder - som er helt afgørende, når man skal lære fra sig".

Nye uddannelser må ikke dræne de eksisterende

Arbejdsgruppen anbefaler ikke én af modellerne, men peger på at de samfundsøkonomiske konsekvenser bør tages med i betragtning. En femårig uddannelse vil koste langt flere penge til studieafgift, til SU og i forventet højere løn til kandidatuddannede lærere.

Gruppen opstiller desuden fire krav til supplerende læreruddannelser.

- De supplerende læreruddannelser skal kunne anvendes på arbejdsmarkedet. Gruppen foreslår et krav om mindst to linjefag, mellem 0,3 og 0,6 årsværk praktik og et konkretiseret indhold af pædagogik og didaktik.

- For at sikre et tæt samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter bør en ansøgning indeholde en samarbejdsaftale.

- Gruppen ønsker et krav om sporskifte og fleksibilitet i uddannelsen.

- Regeringen bør på forhånd sætte en grænse for antallet af studerende, der årligt kan optages på de supplerende uddannelser, så de ikke dræner de eksisterende uddannelser for studerende.

Regeringen tilslutter sig kravene.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regeringen vil godkende ny læreruddannelse på universitetet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS