Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Regeringen siger nej til Dansk Folkepartis forslag om tørklædeforbud i skolen

Trods udspillet fra en kommission nedsat at den tidligere socialdemokratiske regering, siger integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) på regeringens vegne nej til tørklædeforbud.

Den nye flertalsregering kommer ikke til at stemme for et forbud på muslimske hovedtørklæder i grundskolen.

Foto: FatCamera
/ ritzau /
Start debatten
28. februar 2023, kl. 16:29
Start debatten

Når et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om et forbud "for elever og ansatte mod at bære islamisk tørklæde i grundskolen" denne eftermiddag behandles i Folketingssalen, bliver det mødt med et nej fra regeringen.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i en skriftlig kommentar.

Han indleder, at Danmark har "alvorlige udfordringer med negativ social kontrol og undertrykkelse af unge piger i visse miljøer". Men dansk lov står i vejen for et forbud.

- Det er den juridiske vurdering, at forslaget om at forbyde muslimske hovedtørklæder i grundskolen ikke kan gennemføres inden for rammerne af Grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.

Læs også

Featured image for Dansk Folkeparti prøver igen med tørklædeforbud i folkeskolen

Dansk Folkeparti prøver igen med tørklædeforbud i folkeskolen

- Derfor kan regeringen ikke støtte forslaget. Men vi vil ikke desto mindre fortsætte med at bekæmpe æresrelateret tvang og undertrykkelse og negativ social kontrol, siger Kaare Dybvad Bek.

Spørgsmålet er, om det også betyder, at regeringen nu har afvist en omstridt anbefaling fra "Kommissionen for den glemte kvindekamp".

Da kommissionen nedsat af den daværende socialdemokratiske regering i august sidste år anbefalede at forbyde piger at bære hovedtørklæde i grundskolen, var udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) ikke klar til "endeligt" at sige ja eller nej.

- Men det er klart, at vi skal have Justitsministeriet til at kigge på, hvad de juridiske rammer er. Hvis der kan laves en simpel model, der ikke skaber andre problemer, synes jeg, det er en supergod idé, lød det dengang til Berlingske.

Da kommissionsanbefalingen kom, var Venstre heller ikke afvisende over for den.

Partiet har - ligesom Socialdemokratiet - ellers tidligere været modstander af et forbud mod tørklæder i folkeskolen.

Læs også

Featured image for Muslimsk lærer: ”Man kan ikke bekæmpe social kontrol med social kontrol”

Muslimsk lærer: Man kan ikke bekæmpe social kontrol med social kontrol

Klarere toner var der i august fra den nye regerings sidste medlem, Moderaterne.

Politisk leder Lars Løkke Rasmussen sagde til Politiken i august, at "det ikke er Danmark" at lovgive om enten hovedbeklædning eller religiøse symboler generelt, som han så som de eneste juridiske muligheder.

I kommissionens delanbefalinger fra august lød det videre, at "hvis en gennemførelse af anbefalingen kræver, at der etableres et generelt forbud mod brugen af religiøse symboler i grundskolen, bakker kommissionen op om dette".

En lignende formulering er i Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Denne del forholder Kaare Dybvad Bek sig dog ikke til i den skriftlige kommentar.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regeringen siger nej til Dansk Folkepartis forslag om tørklædeforbud i skolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS