Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Regeringen: Pædagoger skal have undervisningskompetence

Et led i regeringens udspil til ny pædagoguddannelse er, at de studerende skal kunne få undervisningskompetence i fag som dansk, musik og naturfag, så de kan undervise i folkeskolens yngste klasser.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
24. marts 2004, kl. 17:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Præcis det samme forsøgte regeringen at komme igennem med ved folkeskolelov-forhandlingerne dengang lykkedes det ikke.

Redegørelsen om pædagog- og læreruddannelsen kan downloades her

"Jeg mener, der siden er kommet endnu større opmærksomhed på vigtigheden af at sikre, at de to faggrupper arbejder sammen i indskolingen for at sikre en bedre sammenhæng og en bedre overgang fra dagtilbud til skole", siger undervisningsminister Ulla Tørnæs om baggrunden for, at hun nu prøver igen.

Samtidig understreger hun, at det er en anden pædagoguddannelse end den nuværende, der i givet fald vil give kompetence til at undervise. Regeringen lægger op til, at pædagoguddannelsen skal have CKFer, dvs. centralt fastsatte kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag. Faget dansk skal opgraderes i uddannelsen, og de pædagogstuderende skal have mulighed for, både inden for dansk og de aktivitets- og kulturfag, de har valgt, at supplere til et højere niveau end det obligatoriske. Det er dette højere niveau, som skal give adgang til at undervise i folkeskolen. Aktivitets- og kulturfagene i pædagoguddannelsen er musik, bevægelsesfag, drama, værkstedsfag og naturfag. Samtidig indgår det i regeringens planer for læreruddannelsen, at billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab skal reduceres til halve linjefag, som de lærerstuderende tager to og to, og det skulle give bedre mulighed for samarbejde med pædagoguddannelsen på dette område. Ulla Tørnæs siger dog til folkeskolen.dk, at det ikke betyder, at fagene på de to uddannelser bliver ens, så lærerstuderende kan tage billedkunst på pædagoguddannelsen eller omvendt. De nærmere detaljer for pædagogstuderendes fremtidige undervisningskompetence ligger nu i de kommende forhandlinger med partierne:

"Dette er en redegørelse, ikke et lovforslag", understreger Ulla Tørnæs og erkender, at det under alle omstændigheder kræver endnu en ændring af folkeskoleloven, hvis pædagoger skal have adgang til at undervise på lige fod med lærere.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regeringen: Pædagoger skal have undervisningskompetence

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS