Efter et døgns møde i Globaliseringsrådet om folkeskolen præsenterede statsminister Anders Fogh Rasmussen og undervisningsminister Bertel Haarder i eftermiddag regeringens foreløbige konklusioner. De er fast besluttede på en meget grundlæggende reform af læreruddannelsen, hvor kodeordet er specialisering. Men de vil ikke på nuværende tidspunkt vælge mellem de to modeller, regeringen allerede har lagt frem, henholdsvis en opdeling i to læreruddannelser og en opdeling kun af fagene dansk og matematik rettet mod de yngste og de ældste elever. Også den finske model med læreruddannelse på universiteterne har været drøftet, men det fremgik det af Bertel Haarders svar, at hans tanker i høj grad centrerer sig som seminariernes samarbejde i CVUerne.
"Der kommer lovforslag ved juletid", lovede han.
Der skal mere læring i børnehaveklassen, når den bliver obligatorisk:
"Vi forestiller os, at der kommer en folkeskolelærer og underviser en time om dagen, og så kan pædagogerne til gengæld indgå i 1.-3. klasse", sagde undervisningsministeren. "Det hedder jo i dag 0. klasse, og det er hverken folkeligt eller forståeligt, så spørgsmålet er, om den med det samme skal skifte navn til 1. klasse". Foreløbig er det ikke afklaret, hvad 10. klasse så skal hedde, men et forslag, der er kommet på bordet er 'ungdomsklasse' som symbol på, at den er starten på en ungdomsuddannelse.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen gjorde det også klart, at en ny formålsparagraf for folkeskolen er på vej, og at skoleledere skal have samme ledelsesredskaber som ledere andre steder. Det betyder, at det ved lovændring vil blive skolelederens ansvar at ansætte og afskedige lærere.
Regeringen: Mere undervisning i børnehaveklassen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.