Ambitionerne i udspillet er fine, mener næstformand i den nye Fagbevægelsens Hovedorganisation Bente Sorgenfrey, men regeringen lever ikke op til sine egne ord om at inddrage medarbejderne i de centrale initiativer i udspillet.
"Det er positivt, at regeringen vil forbedre både ledelse og kompetenceudvikling - det er centrale faktorer for at udvikle kvaliteten i den offentlige sektor, som står overfor store ændringer og nye krav", siger hun på foh.dk. "Når det er sagt, er det faktisk skuffende, at regeringen har arbejdsgiverbrillerne på og stort set ikke lægger op til, at medarbejdersiden skal inddrages i at få de centrale initiativer omsat til virkelighed".
- Nyt evalueringsværktøj til offentlig ledelse Der skal udvikles et nyt værktøj til brug for lederevalueringer. Det skal tilbydes til den enkelte leder for bl.a. at give dem et blik på egen ledelse.
- Landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelser Nationale brugertilfredshedsundersøgelser på institutionsniveau skal udbredes systematisk på de store velfærdsområder, herunder på skoler og dagtilbud. Det skal bl.a. give flere ledere mulighed for i højere grad at træffe beslutninger på baggrund af ledelsesinformation om borgernes tilfredshed.
- Medarbejdermotivationen i det offentlige skal undersøges Der skal gennemføres en motivationsundersøgelse blandt ledere og medarbejdere i hele den offentlige sektor. Undersøgelsen skal bl.a. give input til, hvordan og inden for hvilke områder offentlige arbejdspladser kan arbejde med at styrke trivslen og motivationen blandt de ansatte.
Som det tidligere har været fremme, vil regeringen afsætte 145 millioner kroner til indsatser mod sygefraværet, heraf 100 mio. kr. til en særlig indsats på arbejdspladser med et højt sygefravær eller et særligt belastet arbejdsmiljø.
Brugertilfredshedsmålinger
Innovationsminster Sophie Løhde havde også på forhånd meldt ud, at regeringen vil indføre nationale brugertilfredshedsundersøgelser på bl.a. folkeskolerne, som skal erstatte eventuelle kommunale tilfredshedsmålinger. Regeringen vil drøfte, hvordan resultaterne af brugertilfredsmålingerne på de enkelte skoler og institutioner kan offetliggøres, så de skaber bedst mulig værdi for borgere, ledelse og medarbejdere.
Ny undersøgelse: Stort behov for at klæde skoleledere på
Regeringen vil undersøge, hvad der motiverer medarbejderne. Det bakker Fagbevægelsens Hovedorganisation op om, men: "Det er lige så vigtigt at se på, hvordan ydre pres kan dræne motivationen, det kan fx være strenge dokumentationskrav, et stort ledelsesspænd eller konstante sparekrav og omstrukturering", siger Bente Sorgenfrey.
Verdens bedste job, som mange lærere ikke holder til
Regeringen: Medarbejdermotivationen skal undersøges
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.