Regeringen inviterer til et reelt partnerskab

Elever, forældre og lærere skal have medejerskab til skolen og kunne genkende skolens værdigrundlag i skoledagen, skriver regeringen. Den understreger, at specielt uddannelse og sundhed kræver en højere økonomisk prioritering de kommende år, så der bliver brug for hård prioritering og stram udgiftsstyring.

Reform af folkeskolen

Regeringen vil foreslå en reform af folkeskolen. Den skal sikre, "at alle børn senest ved afslutningen af 2. klasse har lært at læse, skrive og regne, og at elever, der har problemer med at lære, får hjælp hurtigst muligt. Sikre, at folkeskolens lærere underviser i fag, hvor de har kompetence svarende til linjefag".

Reformen skal sikre bedre ledelse. Fordi folkeskolens ledere har en afgørende opgave. Den skal skabe rammer for, at alle elever kan få det bedste udgangspunkt for skolearbejdet uanset baggrund og forudsætninger. Her tænkes for eksempel på lektiehjælp, og at medarbejdere med forskellige kompetencer kan give en relevant social indsats.

Flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning - med nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer. Kommunerne skal tilskyndes til at oprette helhedsskoler, hvor læring, fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter kan integreres i et helstøbt forløb over hele dagen. Lov om Undervisningsmiljø skal revideres for at forpligte skolens aktører på at skabe en tryg skolegang for alle uden uro, støj og mobning. Desuden vil regeringen styrke elevernes muligheder i en globaliseret verden, for eksempel ved at tilbyde undervisning i op til tre fremmedsprog.

Regeringen vil også iværksætte forsøg med tolærerordning på forskellige klassetrin og prioritere modersmålsundervisning.

Flere skal have en uddannelse

Regeringen indbyder "alle partier til forhandlinger om "en ny start for folkeskolen" og et reelt partnerskab, hvor folkeskolens aktører - elever, forældre, lærere, skoleledere og andre medarbejdere, kommuner og organisationer forpligter hinanden på ambitiøse krav og konkrete indsatsområder", som der står.

I regeringsgrundlaget står også, at man ønsker at oprette 10.000 flere studiepladser på de videregående uddannelser frem mod 2020. At de unge skal tilskyndes til at komme hurtigere igennem uddannelsen, at man vil renovere skoler - også for at styrke beskæftigelsen.

Målet er, at 95 procent får en ungdomsuddannelse, at 60 procent har en videregående uddannelse i 2020, og at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse.